Jackson arbejder på to King Kong-film

Af Lars Haslev, d. 5. august 2005 kl. 17:43

Ikke nok med at nu legendariske Peter Jackson arbejder på det kommende remake af King Kong - som i øjeblikket er i gang med at blive finpudset og få udviklet effekter til en premiere i midten af december - så er han også i gang med at producere originalens debut på en anstændig DVD udgivelse. Den oprindelige film havde premiere i 1933, og Jackson er i øjeblikket i gang med at producere bonusmateriale til DVD-debuten. The Hollywood Reporter fortæller at instruktøren arbejder på en ny dokumentar, RKO Production 601: The Making of Kong, the Eighth Wonder of the World, som bliver en to timer lang feature på en af de kommende 2 diske af udgivelsen.

Denne DVD kommer umiddelbart før det nye remakes premiere den 22. november, og forhåbentlig kort tid efter herhjemme.

George Feltenstein fra producenten fortæller:

"Fans af filmen vil gå amok. En del af dokumentaren fokuserer på den mystiske edderkoppehule-sekvens, der blev slettet fra filmen før dens premiere i New York og Los Angeles. For mange år har dette været en spekulation, hvor vidt denne fandtes på filmrullerne, og vi fortæller faktisk hvad det egentlig var og forsøger at genskabe det. For fans er dette en stor ting!"
Det er næsten blevet en tradition at store udgivelser udkommer i forskellige udgaver. King Kong fra 1933 bliver ingen undtagelse. Man kan enten få fat på en 2-disc specialudgave eller en 2-disc Collector's Edition, indpakket i tin og vedlagt sammen med en 20 siders nyrestaureret udgave af det originale souvenir-program, postkort og en blanket til indsendelse, hvor man kan købe en kæmpe filmplakat. Desuden udgives der en kæmpe 4-disc Collector's set med 2-disc udgaven af King Kong samt The Son of Kong og Mighty Joe Young på DVD.

Udover den store dokumentar vil King Kong DVD'en inkludere en dokumentar om instruktøren (og skaberen) Merian C. Cooper, en trailer-kavalkade med Coopers andre film, et kommentarspor med stop-motion animator Ray Harryhausen, skuespillerinde Terry Moore (Mighty Joe Young) og ekspert på special-effekter, Ken Ralston.

Kilde: The Hollywood Reporter

Skriv en kommentar

Kommende premierer

» Premierer


Copyright © 2002-2006 Spice51 ApS. All rights reserved.