Det har taget lidt længere end forventet, men nu ser det ud til at de sidste ting endelig er faldet på plads. Så langt om længe vil vi gerne byde velkommen til det nye Filmzonen site, som vi håber I vil tage godt i mod.
Udover det nye design har vi også bygget vores film database op helt fra bunden, og fået et større billedarkiv stablet på benene. Vi har dog samtidig valgt at nedlægge vores gamle DVD database (i hvert fald indtil videre), og sætte fokus på andre dele af sitet.
Vores community del er også blevet ændret lidt. Vi har fjernet nyhedskommentarer fra selve forumet, så de nu kun kan findes under den aktuelle nyhed, og givet vores forum en lille makeover. Også her har vi valgt at fjerne et par features, dog alene af den grund at de ikke blev taget i brug særlig ofte.
Men det stopper langt fra her - vi har flere nye ting på vej til sitet gennem den næste stykke tid. Bl.a. en serie del, hvor vi vil sætte fokus på alle de fede serier der efterhånden kører i tv, og udkommer på det danske DVD marked. Men nu vil vi heller ikke ødelægge alle overraskelserne, så det må blive nok for denne gang... ;)
Hvis der lige skulle blive tid til det, må I meget gerne kigge forbi vores feedback forum og smide et indlæg derinde, eller smide en kommentar her. Endnu engang velkommen til det nye site!
|
#1 - 5. januar 2006 kl. 14:22
Mange tak!Og hold da op det er et fedt design :)
Keep the good work :D