Walk the Line (2005)

I 1955 spadserede en hårdfør, mager ung mand, der kaldte sig J.R. Cash, ind i Sun Studios i Memphis med sin guitar over skulderen. Det var et øjeblik, der skulle vise sig at få en uudslettelig indvirkning på den amerikanske musikkultur. Med sine gyngende godstogsakkorder, stålsatte intense øjne og en stemme lige så dyb og sort som natten sang Cash fandenivoldske sange om hjertesorg og overlevelse, som havde saft og kraft, emmede af det virkelige liv og ikke lignede noget, der var hørt før.

Den dag var med til at indvarsle det lille pladestudies centrale historiske betydning, og det satte gang i Johnny Cashs forrygende karriere. Med sin originale sound var Cash medvirkende til at bane vej for de rock-, country-, punk-, folk- og rapstjerner, der fulgte efter, samtidig med at han personligt kastedes ud på en mental rejse fuld af voldsomme op- og nedture. Det var i denne omskiftelige periode af sit liv, at han udviklede sig fra en selvdestruktiv popstjerne til det ikon, vi alle kender: “The Man in Black” – mens han så sine indre dæmoner i øjnene og kæmpede for den kærlighed, der endte med at holde ham oppe under den knivskarpe balancegang mellem fornedrelse og forløsning.

Filmens historie begynder i Arkansas under depressionen, hvor den sporer oprindelsen til Cashs sound tilbage til hans opvækst som søn af en fattig husmand og et barndomstraume, som han aldrig overvandt. Herefter følger den ham på hans vilde turneer med rock and roll- og countrylegenderne Elvis Presley, Carl Perkins, Roy Orbison, Jerry Lee Lewis og Waylon Jennings, og den skildrer hans stormfulde partnerskab, og til slut samliv og ægteskab, med June Carter Cash for at kulminere med hans uforglemmelige koncert i Folsom Prison i 1968.

Live-optagelserne herfra gjorde ham til tidens hotteste kunstner, der tilmed solgte flere plader end Beatles. Det var i disse år, Cash fandt ind til sin minimalistiske stil og frem til de temaer, som næsten alle hans sange kredser om: død, kærlighed, forræderi, synd, håb og tro.