I Universals Seabiscuit skal Spiderman - Tobey Maguire - til hest. Maguire spiller hovedrollen som jockeyen, der ridder den legendariske galophest Seabiscuit. Filmen er en filmatisering af Laura Hillenbrands bestseller ”Seabiscuit: An American Legend”.
Galophesten Seabiscuit har i flere år befundet sig i de lavere klassers galopløb, men efter galoptræneren Tom Schmidt (Chris Cooper, ”Orkidétyven” og ”Manden Uden Navn”) ser hesten, er han ikke i tvivl om Seabiscuits potentiale. Seabiscuit er en fuldblods galophest, der hverken har den rette højde eller er en anerkendt galophest.
Jockeyen Red Polland (Maguire) er vant til mishandlede og halvvilde galopheste og han ved, hvordan Seabiscuit skal rides. Polland og Schmidt gør Seabiscuit til en helt fantastisk galophest, der hurtigt vinder det ene galopløb efter det andet. I rollen som Seabiscuits ejer, møder vi Jeff Bridges (”The Big Lebowski”). Seabiscuit udspiller sig i 1938, hvor depressionen hærgede i USA. Seabiscuits succes blev derfor et lyspunkt for mange amerikanere i en svær og mørk tid.
Det er Gary Ross (”Pleasantville”), der har instrueret historien om denne legendariske galophest, og Charlie Mitchel har med udgangspunkt i Laura Hillenbrands bestseller skrevet manuskriptet. Foruden at spille hovedrollen er Tobey Maguire også krediteret som executive producer.
Original titel: Seabiscuit
Budget: $86.000.000
Genrer:
Drama,
Historie,
Sport
Distributør: United International Pictures
Relaterede artikler
|