Scary Movie 3 (2003)

You'll die to see these rings.

Nyhedsreporteren Cindy Campbell kæmper en brav kamp for at finde en historie, der kan give hende hæder, ære og berømmelse som årets reporter på tv. Da en række mærkelige korncirkler dukker op på bondemanden Tom Logans marker, griber Cindy straks chancen og tager derud for at dække historien.

Historien viser sig dog snart at være mere omfattende end som så, og under researcharbejdet bliver Cindy kontaktet af den mystiske Orpheus, der fortæller hende, at hun er ”Den Ene”, der er blevet udvalgt til at hjælpe præsidenten med at redde Jorden og bekæmpe en række ondsindede rumvæsner. Men det stopper ikke her!

Snart er Cindy hvirvlet ind i en lang række verdensomspændende begivenheder, der inkluderer videobånd med dræbende beskeder, lyssky børn, ambitiøse hvide rappere og konspirationsteorier af astronomiske proportioner.

Som om dette ikke var nok, bliver Cindy forfulgt af en gruppe mennesker, der insisterer på at følge hende, så i dette kaos må Cindy nu forsøge at bekæmpe ondskaben og redde Jorden fra de mystiske rumvæsner...og Michael Jackson.

Instruktøren David Zucker, der er kendt som en af Hollywoods bedste komdieskabere, er tilbage i vanligt gakkede stil. Denne gang er det filmene The Ring, The Matrix: Reloaded, 8 Mile, The Others og en lang række andre film, der må finde sig i at komme under Zuckers kærlige behandling og blive gjort grundigt til grin.

Original titel: Scary Movie 3

Budget: $45.000.000

Genrer: Gyser, Komedie

Distributør: SF Film

Filmzonens karakter:
Ikke anmeldt

Brugernes karakter:
Venter på stemmer

Stem:

Reklame

Credits

Instruktør:
David Zucker
Forfatter:
Pat Proft
Craig Mazin
Jason Friedberg
Buddy Johnson
Shawn Wayans
Marlon Wayans
Producer:
Robert K. Weiss
Skuespillere:
Pamela Anderson
Jenny McCarthy
Marny Eng
Charlie Sheen
Simon Rex

Copyright © 2002-2006 Spice51 ApS. All rights reserved.