Tommy Hart (Colin Farrell), en privilegeret 3. års jurastuderende fra Yale, er takket være sin fars politiske indflydelse kommet let til sin rang af løjtnant og sin placering som adjudant for en oberst under sin deltagelse i 2. verdenskrig. Men under panserslaget ved Ardennerne går det galt. Hart bliver taget som krigsfange og an-bragt i en tysk krigsfangelejr for amerikanske, britiske, franske og russiske fanger.
Han opdager meget snart, at den absolut øverstkommanderende blandt fangerne er den barske og egenrådige oberst William McNamara (Bruce Willis). Da der ikke er plads til flere i officersbarakken, bliver Hart anbragt i en anden barak – blandt meni-ge, hvor hans tilstedeværelse straks skaber gnidninger. Situationen forværres yderli-gere, da yderligere to officerer ankommer til lejren og indkvarteres i Harts barak. For det er to sorte piloter, og de mødes med en utilsløret, stærkt racistisk betonet modvil-je fra de andre fangers side. Da den ene af de to bliver stillet over for en fingeret an-klage for flugtforsøg og prompte henrettet, og da en af de toneangivende blandt de hvide fanger kort tid efter bliver myrdet, udpeges den anden sorte pilot som ger-ningsmanden. Det lykkes McNamara at overtale lejrens strikte og retlinede, men også kultiverede kommandant Visser (Marcel Iures) til, at fangerne må indstifte deres egen domstol til at træffe afgørelse i sagen, og han udpeger Hart som forsvarer for den sigtede, sekundløjtnant Lincoln Scott (Terrence Howard).
Hart går til opgaven med stor grundighed og ansvarsfølelse, men efterhånden som han graver i sagen, kommer han i konflikt – ikke alene med McNamara, men også med sin egen samvittighed. Og bag det hele lurer et større, hemmelighedsfuldt farligt komplot, samtidig med at lejrkommandanten kører sin helt egen dagsorden …
Original titel: Hart's War
Budget: $70.000.000
Genrer:
Drama,
Krig
Distributør: SF Film
|