Fysiklæreren Jessica Martin lever en sorgløs tilværelse med sin mand og deres lille søn. Hun får dog brutalt vendt op og ned på sin harmoniske dagligdag, da hun for øjnene af sin lille familie bliver kidnappet af fem ukendte gerningsmænd.
Jessica har ingen anelse om bortførernes motiver og frygter for sit liv, da hun bliver anbragt i et nøgent og koldt fabrikslokale.
Takket være sin tekniske snilde lykkes det hende at reparere den ødelagte telefon og i det skjulte får hun telefonisk kontakt med den unge mand, Ryan, der intet kender til Jessica eller hendes desperate situation.
Ryan tror først, der er tale om en telefonjoke, men da han hører rædslen i Jessicas stemme, finder han hurtigt ud af, at han er hendes eneste håb om redning.
Han bliver med et kastet ud i en intens eftersøgning for at opspore Jessica og hendes bortførere, inden det er for sent. Hvis han mister forbindelsen, er alt håb ude.
Men hvad venter der ham, hvis han når frem - og med hvilke omkostninger?
Original titel: Cellular
Budget: $25.000.000
Genrer:
Action,
Drama,
Krimi,
Thriller
Distributør: SF Film
|