Brødre (2004)

Michael har styr på sit liv. Han har en velfungerende karriere i militæret, en smuk hustru og to små døtre. Hans lillebror, Jannik, lever derimod et driverliv på kant med loven. Da Michael sendes på FN mission i Afghanistan, ændres balancen mellem de to brødre for altid. Michaels helikopter forulykker, og Michael formodes omkommet. Sarah søger trøst hos Jannik, og snart står det klart, at deres følelser er blevet til mere end gensidig sympati. Da Michael pludseligt vender hjem fra et traumatisk fangenskab i de afghanske bjerge, er alting forandret…

Efter den anmelderroste og prisbelønnede ”Elsker dig for Evigt” er Susanne Bier nu aktuel med sin næste spillefilm, ”Brødre”. Et stærkt og vedkommende drama om en mands kamp for at genvinde livet og kærligheden ovenpå en voldsom tragedie. Ulrich Thomsen har hovedrollen som FN-soldaten Michael, Nikolaj Lie Kaas spiller den ansvarsløse bror, Jannik, og den danske Hollywood-stjerne, Connie Nielsen får sin debut i dansk film i rollen som Michaels hustru, Sarah.

Original titel: Brødre

Genrer: Drama

Distributør: Nordisk Film

Brødre (2004) Filmzonens karakter:
Ikke anmeldt

Brugernes karakter:
Venter på stemmer

Stem:

Reklame

Credits

Instruktør:
Susanne Bier
Forfatter:
Susanne Bier
Anders Thomas Jensen
Producer:
Sofie Saxild
Sisse Graum Olsen
Peter Aalbæk Jensen
Skuespillere:
Connie Nielsen
Ulrich Thomsen
Nikolaj Lie Kaas
Bent Mejding
Solbjørg Højfeldt

Billeder


Copyright © 2002-2006 Spice51 ApS. All rights reserved.