”For mænd er 40 minutter en evighed,” fastslår sexede Mandy og kaster et blik på sit bytte, den stakkels Matt, der har lovet sig selv afholdenhed ikke i 40 minutter, men i 40 døgn. Total afholdenhed fra alt, der bare minder om sex! Det hele begynder, da Matt bliver droppet af sin hotte kæreste, Nicole, der søger nye og grønnere græsgange. Først dulmer han smerten med masser af sex, men da det ikke virker, med ingen sex. Slet ingen. Det er for stor en fristelse for vennerne på kontoret, der straks iværksætter et væddemål om, hvor lang tid han holder sit cølibat. Hans private løfte bliver et offentligt anliggende, da alle og enhver – bl.a. i kraft af internettet – begynder at interessere sig for datoen for hans syndefald. Og det skorter ikke på fristerinder og forstående kolleger med et pornoblad - især ikke den dag, de har sat deres penge på.
Men Matt finder et fristed og noget andet at tænke på nede på møntvasken. I hvert fald indtil Erica kommer ind med sit vasketøj.
Original titel: 40 Days and 40 Nights
Budget: $17.000.000
Genrer:
Drama,
Komedie,
Romantik
Distributør: United International Pictures
Website: Officielt website
|