24 Hour Party People (2002)

I Lesser Free Trade Hall, Manchester, 4. juni 1976 oplevede den velklædte, Cambridgeuddannede Granada TV vært, TONY WILSON (Steve Coogan), en af de første Sex Pistols koncerter nogensinde. Blandt de meget få tilstedeværende var bl.a. hans kone, LINDSAY (Shirley Henderson), bandet The Buzzocks, en meget ung Mick Hucknall (senere Simply Red) samt flere medlemmer fra The Stiff Kittens, der snart skulle blive til Joy Division.

”Det kan godt være, at der kun var 42 mennesker i lokalet, men jeg tror, at alle – næsten fysisk – mærkede den power, der strømmede ned fra scenen,” siger en inspireret Wilson, mens han suger stemningen til sig. Stadig med musikhistoriens umiskendelige vræl i ørerne opsøger han vennen ALAN ERASMUS (Lennie James), og sammen lægger de den plan, der over de næste 20 år vil ændre musikkens univers og for altid sætte Manchester på landkortet.

De lægger ud med deres egen Club aften på Russell Club, hvor lokale bands får chance for at vise, hvad de duer til. Her møder de også ROB GRETTON (Paddy Considine), der deler deres opfattelse af, hvordan verden burde se ud. Med udgangspunkt i den livsholdning grundlægger de tre Factory Records og med en kontrakt skrevet i Wilsons blod, kommer Grettons band, Joy Division, James, Duritti Column og A Certain Ratio til. Hver især skabte de akkorderne til en helt ny stil. Med IAN CURTIS (Sean Harris) i forgrunden hamrede Joy Division ind i musikhistorien med deres debutalbum Unknown Pleasures og singlerne Atmosphere, Transmission og Love Will Tear Us Apart.

Efter Curtis tragiske selvmord i 1980 fortsatte bandet under navnet New Order med BARNEY SUMNER (John Simm) i forgrunden, mens bandet Blue Monday i 1983 ramte forretningerne med det dyreste plade cover nogensinde. Blue Monday skulle vise sig at blive den bedst sælgende 12” plade i historien.

Med karakteristisk manglende realitetssans tager Wilson & Co. endnu et skridt opad, da de i 1982 bygger et nyt hovedkvarter og åbner den legendariske natklub The Hacienda. Stedet bliver hurtigt en af verdens mest trendsættende dansesteder fuldt på højde med bl.a. Studio 54 i New York, og stilen var den samme: man hyldede ikke længere musikken og kunstnerne, men derimod DJ’en, der lagde helt nye rammer for musikkens univers.

Det bliver også her, Tony finder Happy Mondays, der kort efter går helt gennem loftet med tre albums, ”Squirrell and G Man Twenty Four Hour Party People Plastic Face Carnt Smile” (White Out)", "Bummed" og "Pills 'n' Thrills and Bellyaches", der alle stryger lige ind på hitlisterne. Paradoksalt nok får drengenes succes imidlertid også konsekvenser, der i sidste ende lukker og slukker butikken. Narko bidrager til den logisk udgang på en vanvittig tid… men de gjorde det sgu’ med stil!