I 1992 mødtes to af Hollywoods dengang største actionikoner i Roland Emmerichs Universal Soldier – en hårdtslående actionfilm der siden har opnået kultstatus. Både Jean Claude Van Damme og Dolph Lundgren var dengang rising stars på actionfilmenes stjerneprydede baggrundstapet og hvad får man når man kombinerer dem i samme film instrueret af manden bag det senere megahit Independence Day? Masser af smæk for pengene!
Unfinished business – nu med cirkelspark
Filmen tager udgangspunkt i en beskidt affære under Vietnam-krigen. Sergent Andrew Scott (Dolph Lundgren) er gået bersærk og er begyndt at indsamle ørerne fra sine ofre så han kan lave trofæer med dem. Luc Deveraux (Jean Claude Van Damme) som er fodtudse i Scotts enhed prøver at stoppe ham, hvilket ender fatalt for dem begge to – eller gør det? Vi spoler frem til nutiden og ser nu hvordan både Luc og Scott via højteknologisk militær kirurgi under et hemmeligt forsvarsprojekt, er blevet omdannet til et par højst effektive og usårlige dræbermaskiner med den primære mission at eliminere de terrortrusler imod staten som finder vej til deres sigtekorn. Unisol - den militære enhed som vores universelle soldater tjener, ser på overfladen ud til at operere helt efter planen, men de blodige minder fra både Luc og Scotts tjenestetid i Vietnam som projektets bagmænd troede permanent fjernet fra deres hukommelse, begynder så småt at trænge sig på.
Samtidigt er journalisten Veronica (Ally Walker) begyndt at interessere sig for projektet og specielt Lucs fortid i Vietnam. Han knytter sig til hende og hun bliver katalysatoren for Lucs bestræbelser på at finde vej tilbage til det menneske han engang var. Uheldigvis er det ikke kun Luc som kæmper med fortidens dæmoner – Scott er begyndt at praktisere sin gamle morbide hobby igen, hvilket plejer at gå ud over mennesker som tilfældigvis minder ham om de ofre han efterlod tilbage i Vietnam og de som kommer i vejen for ham. Luc og Veronica tager flugten fra Unisol med Scott lige i hælene. Han kan godt huske at Luc og han selv havde et opgør i Vietnam som forblev uafsluttet – indtil nu.
B-actionfilm med potentiale
Som film virker Universal Soldier i dag som en sær kombination af den rendyrkede B-action genre som specielt Van Damme er eksponent for og så de storladede science fiction udstyrsstykker, som instruktør og producer makkerparret Roland Emmerich og Dean Devlin har gjort til deres trademark, herunder Stargate, Independence Day, Godzilla og The Day After Tomorrow. Emmerich og Devlin havde tydeligvis ikke et astronomisk budget at lege med til Universal Soldier, men alligevel formåede de at få filmen til at se meget dyrere ud end den egentligt var, hvilket også gjorde sig gældende for et par af deres senere kassesucceser. Effekterne er for det meste ret godt lavet og fightsekvenserne konsekvent udført, så selvom Universal Soldier på overfladen ligner en hvilket som helst anden middelmådig actionfilm, så er vi bestemt i den bedre ende af skalaen.
På skuespilsiden er der også lidt flere kanter på specielt Lundgren end vi ellers er vant til. Man behøves blot at huske på Dolph Lundgrens stålsvelle af en bokser overfor Stallone i en af Rocky efterfølgerne for at mindes ham i en en-dimensionel rolle. Lundgrens karakter har her lidt flere tangenter at spille på og man aner et vist skuespiltalent inde bag det blonde ydre. Men træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen, hvilket er udslagsgivende i Van Dammes præstation som ikke ligger langt fra hans sædvanlige fremstilling af den modvillige helt, som tilfældigvis ved en ting eller to om cirkelspark og hvilken kropsholdning der fremhæver de muskuløse baller bedst muligt. Men alt taget i betragtning så er Universal Soldier bestemt et af de bedste filmprojekter Van Damme og Lundgren har været involveret i, lidt på samme måde som Under Siege også var en ganske habil actionfilm med en skarp Steven Seagal, før han blev lidt af en flødebolle og selverklæret buddhistisk miljøforkæmper.
Bundlinien
Universal Soldier låner lige lovligt meget fra klassikere som RoboCop og Terminator til at man kan kalde den original – sammenlign blot Van Dammes sidste linje til Lundgren og tænk tilbage på den tilsvarende scene i den første Terminatorfilm. Rent tyveri. Cyborgs der udfører ordrer uden at tænke, føle eller angre, men kommer på bedre tanker og i processen bliver mere menneskelige. Men hvad gør det når filmen er ganske underholdende på sine egne præmisser og det er her at Universal Soldier holder sig oven vande. Emmerich vidste godt at fansene forventede et episk showdown imellem de to muskelbundter i sidste akt og han leverede varen samtidigt med at spændingen og forventningen om denne ultimative nævekamp var bibeholdt igennem det meste af filmen. Jeg var lidt skeptisk på forhånd eftersom det er så mange år siden at jeg sidst så filmen, at jeg ikke kan huske hvorvidt jeg brød mig om den eller ej. Men forventer man en god omgang tæsk imellem to 90'er ikoner serveret med en ganske interessant om end ikke original baggrundshistorie, så bliver man ganske fint underholdt.
|
Filmzonens karakter: