Den engelske instruktør Colin Nutley har nu gennem mange år lavet film i Sverige. Ikke mindst Englegård fra 1992 og fortsættelsen Englegård - Næste Sommer slog hans navn fast i broderlandet på den anden side af Øresund. Det var dog først med Under Solen fra 1998, at den store internationale anerkendelse kom i skikkelse af en Oscarnominering for bedste udenlandske film. Vinderen det år blev Pedro Almodóvars Alt om min mor, så det var ikke nogen overraskelse, at Nutley ikke vandt, men nu er Under Solen så kommet på DVD som en del af SF Films Valentinskampagne, og den er derfor til at få for en fin pris.
Blondinen og bonderøven
Det er sommer i hjertet af Sverige anno 1956. På en lettere forfalden gård ude på landet bor den 40-årige landmand Olof (Rolf Lassgaard). Gården er hans barndomshjem, og han har aldrig kendt til andet end livet på landet. Det er efterhånden 9 år siden, hans mor døde, og derfor har Olof truffet en beslutning; nu vil han ikke være ensom mere, så derfor sætter Oluf en annonce i avisen: "Ensom landmand, 39 år, egen bil, søger ung kvinde til husholderske. Fotografi ønskes vedlagt". Som man kunne forvente af en så slet skjult kontaktannonce får Olof kun 2 svar, hvoraf han naturligvis vælger det brev, hvor han finder billedet af den smukke Ellen (Helena Bergstöm), en 34-årig kvinde fra byen, som aldrig har arbejdet på en gård.
Olofs bedste (og eneste) ven er den lidt yngre Erik (Johan Widerberg), der har arbejdet som sømand, og derfor har set mere af verden end Olof kun kan drømme om. Erik hjælper Olof lidt på gården, men i virkeligheden er han mest interesseret i Olofs penge, som han vil investere i en travhest. Da Ellen dukker op ser Erik sin position truet, og han er mere end almindelig nervøs for, at hun skal opdage hvor mange penge, han skylder Olof. Et trekantsdrama former sig hurtigt, og det ender med at få konsekvenser for dem alle.
Hvad er det hun vil?
Der går ikke mange minutter fra vi første gang møder Ellen, til at man ikke kan undgå at sidde og stille sig selv det uundgåelige spørgsmål: Hvad er hun ude på? Hun er intelligent, dannet og sexet som bare pokker, så hvad i alverden laver hun ude på landet hos en 40-årige landmand, der ikke kan læse og som aldrig har set en kvinde nøgen? Svaret blæser i den lune svenske sommervind, for Ellen er ganske enkelt for god til at være sand. Det ved Olof godt, for selv om han er analfabet og ikke har prøvet ret meget, så er han ikke dum, så han gør alt, for ikke at stille spørgsmålet - hun skulle jo nødig forsvinde. Problemet er blot, at man som publikum ikke tillader sig selv at overgive sig til Ellens charme. Man er simpelthen sikker på, at hun har en eller anden skjult dagsorden, for ingen kvinde af hendes format vil falde for Olof - ikke engang for 40 år siden! Og når filmen så endelig besvarer spørgsmålet, så er svaret så kedeligt, at det slet ikke er i nærheden af de forestillinger, man har haft undervejs, hvilket får slutningen til at falde på halen.
Hvor Ellen og Olof er Midtsveriges svar på Adam og Eva, så er Erik slangen i paradiset. Han gør hvad som helst for at drive en kile mellem de to, for han ser naturligvis også den uundgåelige forelskelse nærme sig. Han lyver overfor dem begge i pengesager, han sår mistænksomhed overfor Ellen i Olofs hoved, og da det ikke virker, så prøver han i stedet at forføre Ellen. Det hele går til sidst op i en spids, og da han finder noget information om Ellen, som hun helst ikke ser kommer ud, går det galt. Eller rettere: opgøret tages, for det hele må uundgåeligt ende i et opgør, hvor kortene bliver lagt på bordet. Rigtig farligt bliver det dog aldrg, og da man på dette tidspunkt har glemt, at filmen foregår i 1956, så er hele klimakset underligt ufarligt og bygget på en moral, der for længst er gået i glemmebogen.
Bundlinien
Colin Nutley giver os en film, der er meget smukt filmet og som maler et billede af et ultraidyllisk svensk landskab. Hele fortællingen er i bund og grund ikke ret kompleks, men han formår alligevel at trække handlingen ud over 2 timer, hvilket især skyldes en masse natur- og stemningsbilleder samt en fortællestil, der er lige så langsom som Olofs evner til at læse. Det giver tid til fordybelse, men gør at visse seere vil miste tålmodigheden med historien. Personligt var jeg tæt ved at få for meget til sidst, hvor jeg gerne havede set et kvarter klippet af, men på trods af det, så er Under Solen en smuk og rar film om kærlighed i en forholdsvis moden alder. Det er i hvert fald enhver 40-årig single-mands drøm, for hvem ville ikke gerne have Helena Bergstöm som "hushjælp"? Hun er hamrende sexet, gør rent, laver mad og forlanger ingen løn...
Filmzonens karakter: