I Danmark har man i mange år været god til at lave børnefilm. Ikke bare de uforpligtende børnekomedier, men også de mere eftertænksomme film. Men de kan bestemt også i de andre nordiske lande. Norge har med bl.a. den vidunderlige "Kun skyer bevæger stjernerne" fra 1998, vist at de også kan være med. Det samme har Sverige op til flere gange, og fra netop Sverige kommer nu den vellykkede film "Ulvepigen", eller "Misa mi", som er den originale titel.
I de store skove
Misa har mistet sin mor. Hun er stadig i sorg, og kan ikke forstå at hendes far er ved at komme videre med livet. Han har mødt en ny kvinde, som han planlægger en ferie i Skåne sammen med, men Misa vil meget hellere besøge sin mormor i det nordlige Sverige. Hun får lov, og hos mormoderen kommer hun ind i en helt anden verden, end den hun er vant til. Og ikke bare fordi mormor serverer kaffe for Misa, som selvfølgelig meget hellere vil have kakaomælk! Men de store forandringer for Misa kommer fra den prægtige natur. De store vidder, fjeldene, skovene og dyrene.
Samedrengen Gustav bor i området omkring den lille by, og han bliver hurtigt Misas nye ven. Han og hans families tilværelse bliver også en helt ny oplevelse for Misa. Både på godt og ondt. Det viser sig nemlig at samerne i området har problemer med en ulv der angriber deres rensdyrflokke, og de har hyret et par krybskytter til at komme og få ram på ulven. På en af sine mange opdagelsesture i skovene, møder Misa ved et tilfælde ulven. Først er hun selvfølgelig bange, men opdager hurtigt at ulven kan mærke, at hun ikke vil den noget ondt. Misa holder sig på afstand af ulven, men følger efter den, og herved finder hun ud af at ulven har to små unger i en hule.
Når tragedien rammer
En dag sker det så - krybskytterne får ram på ulven. Vred og ked af det, giver Misa et løfte til den døde ulv - Hun vil ikke lade nogen gøre ungerne ondt! Så da krybskytterne finder ud af at ulven havde unger, vil de også prøve at få fat i dem. For som de siger: ulveunger bliver også store, og vil på et eller andet tidspunkt angribe rensdyrene. Så Misa må tage sagen i egen hånd. Hun må for alt i verden sørge for at krybskytterne ikke finder ungerne, for hun gav jo deres mor et løfte.
"Ulvepigen" er en meget vedkommende film om barndommelig uskyld, om afsavn, og om det at lære at tage et ansvar. Fyldt med savn, og følelsen af at være svigtet, kommer Misa til sin mormor. Hun fortæller Misa, at Misas mor helt sikkert ville ønske at Misa og faderen fortsætter deres liv, men Misa siger til sig selv: Ingen mor bør forlade sine børn. Mødet med ulven og den efterfølgende kamp for at redde ungerne, som også er blevet forladt af deres mor, hvilket Misa forstår ikke var moderens skyld, får Misa til at forstå sin egen situation meget bedre. Ingen mor bør forlade sine børn. Men ingen mor kan gardere sig mod tragedien.
Bundlinien
Der er en smule sørgelige og barske elementer i "Ulvepigen", og for de mindste kan det måske være lidt svært. Men filmen har et universelt budskab, som børn på en 9-10 år også kan forstå og forhåbentlig værdsætte. Og til børn, nok især på den alder, bør "Ulvepigen" være en klar anbefaling.
|
Filmzonens karakter: