Det tekniske
På trods af at være en komedie så præsenteres My Super Ex-Girlfriend i bred 2.35:1 anamorphic widescreen. Generelt er det et typisk transfer for genren: farverigt og med fuld knald på kontrast og skarphed. Det lykkes fint at give det hele en slags superhelte-tegneserie-look uden at kamme helt over. Jeg spottede dog en anelse edge enhancement, og en række af CGI-specialeffekterne ser også meget billige ud.
Lyden fås kun i Dolby Digital 5.1, men der er generelt ikke meget at klage over. Der er masser af surround-effekter, og det kan virkelig høres i hele stuen, når G-Girl flyver rundt for at redde verden (og hendes parforhold). Subwooferen har heller ikke fået en fridag, og der er god bas i både musikken samt i alle effekterne. Dialogen er også ok, men til gengæld vil jeg trække ned for nogle middelmådige danske tekster, der flere gange slet ikke passer til talen (og hist og her forsvinder helt i flere sekunder).
Ekstramateriale - Slettede scener (6 stk./9 min.)
- Tilblivelsen af My Super Ex-Girlfriend (ca. 19 min.)
- Holdet bag My Super Ex-Girlfriend (ca. 16 min.)
- Opbygningen af haj-scenen (ca. 5 min.)
- Musikvideo: Molly McQueen - No Sleep 2 Nite
De slettede scener tilføjer lidt mere baggrund til historien, og de kunne såmænd sagtens have været inkluderet i filmen, men de er nok røget på grund af pacing. The making of My Super Ex-Girlfriend er den "klassiske" bag-om-filmen featurette, som man ser en enkelt gang, hvis filmen gjorde et positivt indtryk. The cast of My Super Ex-Girlfriend fokuserer mest på skuespillerne, og der er interviews med de medvirkende, der fortæller lidt om deres karakterer. Anatomy of the shark scene er et kik på en af filmens bedre scener, hvor G-Girl kaster en levende haj ind gennem vinduet til ex-kæresten. Til sidst er der en enkelt musikvideo.
Konklusion
My Super Ex-Girlfriend er en komedie, der overraskede mig positivt med en frisk idé og en særdeles alternativ tilgang til de romantiske komedier, der ellers er en af de absolut mest fortærskede genrer. Jeg morede mig ganske fint uden på noget tidspunkt at bryde i højlydt latter, men alene det at se Uma Thurman rende rundt og lege mentalt små-forstyrret superheltinde er bestemt oplevelsen værd. Billede og lyd er over middel, og ikke mindst Dolby Digital 5.1-lydsporet er blandt de bedre. Læg dertil at ekstramaterialet også er helt ok, så har vi en udgivelse, der er absolut godkendt.
|
Filmzonens karakter: