|
David Zuckers seneste komedie er proppet med gags, men desværre er det morsomme slet ikke i hobetal. Helt nede i kulkælderen befinder vi os dog ikke, idet man sparkes brutalt ind i så mange løjer, at der indimellem opstår latterfremkaldende sekvenser imellem det direkte pinlige. Pudsigt nok er det fokus på Carmen Electras velskabte silikonebryster, at noget af det virkelig sjove bygges op om. Men nok om det. ![]() Langt imellem det sjove Og så er der ellers dømt virvar og fysisk komedie i lange baner. Noget med sjovere udførelse end andre. Noget så dårligt at det er til at brække sig over. Noget som slet ikke kendetegner en komediemager som David Zucker, der tidligere har stået i spidsen for blandt andet Høj Pistolføring, Airplane og på det seneste den morsomme Rat Race. Mildest talt mangler de små essentielle faktorer, som gør en komedie vellykket. Der er nogle virkelig sjove momenter hist og pist – og det redder filmen fra at ryge helt til bunds. Dialogen er måske nok på papir utrolig sjov, men ikke i særlig mange episoder er det lykkedes skuespillerne at fyre dem rigtigt af. Den onde skurkefigur i filmen, chefen, som spilles rutineret af Terence Stamp, er faktisk den eneste som får smidt de helt rigtige punchlines af sted, og de sidder så også lige under bæltestedet. Men er det sjovt at se en ugle blive halvkvast af et toiletbræt, en bandageindbundet nabopige klistre møblerne til med blodpletter eller Michael Madsen fyre nogle hæse sætninger af i et rent gensyn med rollen han spillede i Reservoir Dogs? Jo, for nogle vil det få lattermusklerne til at spjætte, men for langt flere vil det blot give anledning til væmmelse over, at en så rutineret instruktør har givet sig i kast med dette projekt. Der er dog sjove sekvenser at finde. Hvis man da ellers – som undertegnede – kan lide fysisk komik med en smag af Charlie Chaplin falden-på-halen, så finder man til tider underholdning i My Boss’s Daughter. ![]() Bundlinien Væmmelsen opstår først idet Michael Madsen får for meget af situationen og overstrinter huset med urin. Her er man simpelthen gået over stregen. Skuespillerne overspiller til tider, hvilket faktisk river noget af det som kunne være sjovt med i faldet. Derfor bør man holde sig fra denne film, med mindre man i nødstilfælde har lyst til at se en letfordøjelig komedie eller er ivrig fan af kvindebedåreren Ashton Kutcher. For så er det en typisk film med ham – lallende og faktisk lidt ligegyldig. |
Filmzonens karakter:Ikke anmeldt Brugernes karakter: Venter på stemmer Stem: ReklameCredits
Billeder |



Filmzonens karakter: