Mrs. Stones romantiske forår – The Roman Spring of Mrs. Stones på originalsproget - bygger på en novelle af samme navn, skrevet af Tennessee Williams. Det var faktisk hendes eneste novelle hun nogensinde nedfældede. Historien er meget ligetil. Hovedpersonen er Karen Stone, spillet af Helen Mirren (Gosford Park), som i filmen er en skuespiller hvis karriere efterhånden synger på sidste vers. På vej hjem fra en ferietur dør hendes mand pludseligt af et hjerteanfald. Hendes liv er ved at falde fra hinanden, og hun vælger at slå sig ned i Rom, hvor hun vil leve den resterende del af hendes liv.
Tragisk udgang
En af hendes venner begynder at introducere hende til en række forskellige mænd, i håbet om at hun vil komme videre i sit liv. Helen tror dog ikke selv på, at hun igen finder kærligheden, før hun møder Paolo di Lio, spillet af Oliver Martinez (Unfaithful). I ham finder hun alt hvad hun har drømt om, men spørgsmålet er om Paolo også er interesseret i den betydeligt ældre dame eller om det kun er hendes penge som trækker. Alt ser i en periode lykkeligt ud, men det er alligevel dømt til at ende tragisk.
Middelmådig tv-film
Filmen er lavet direkte til tv, hvilket den også bærer præg af. Der er på ingen måde tale om nogen storfilm. Derfor bærer hele udgivelsen præg af, at udgivelsen skal bringe penge i kassen på producenten. Mrs. Stones romantiske forår er en genindspilning af en gammel 60’er-film der havde en stjernebesætning bestående af blandt andet Warren Beatty og Lotte Lenyae samt Jose Quintero i instruktørstolen. Men den nye indspilning tilføjer desværre ikke rigtig noget nyt til filmens historie eller fortolkning af den originale novelle.
Gør slet ikke indtryk
Temaet i filmen er at det aldrig er for sent at finde kærligheden og troen på livet, selvom det ser sortest ud. Det er naturligvis altid et godt budskab at sende, men desværre er det ikke rigtig et som bliver hængende efter filmen er slut. Der er to typer film; dem hvor filmen end ikke behøver udpensle budskabet, før man de næste mange dage alligevel går og tænker over det, og den type som Mrs. Stones romantiske forår tilhører. Den gør budskabet ekstremt tydeligt, men alligevel har man stort set glemt det før rulleteksterne er forbi. Den formår ganske enkelt ikke at gøre indtryk.
Dette skyldes til dels skuespillerne. Der er om end ingen af dem som falder fuldstændig igennem, men alle præstationerne ligger på det jævne, og skiller sig derfor hverken positivt eller negativt ud. Meget af denne kritik kan sikkert sendes videre til filmens instruktør, Robert Allan Ackerman, da det er ham der ikke formår at få ret meget ud af skuespillere, hvis potentiale vi tidligere har set i andre film.
Bundlinien
Filmen er da okay underholdning i den tid den varer, men den formår ikke at gøre noget indtryk på en der for alvor bliver siddende, og filmen kommer derfor til at virke på mange måder ligegyldig. Mrs. Stones romantiske forår er og bliver en tv-film.
|
Filmzonens karakter: