En amerikansk produktion, der aldrig opnåede sin tur i de amerikanske biografer, men som i stedet blev sendt direkte til fjernsynet. Alle frygt-instinkter bliver nu sat på overarbejde, og desværre er Mr. Murder heller ikke det store at råbe hurra for.
Den genetiske supersoldat og familiefar Filmen hører meget overbevisende hjemme i genren science-fiction-gyser og fortæller om en kloning, der får fatale følger for en familie. En meget lumsk gruppe i USA forsøger at presse nutidens videnskab til det ypperste ved at skabe en prototype af en soldat, der er villig og parat til alt. Soldaten skabes ud fra kloning af en ganske normal familiefar, Marty Stillwater, der tjener til dagen, vejen og familien ved at skrive gyserhistorier. Han er imidlertid uvidende om, at hans gener skal danne fundamentet for fremtidens store hære, men det kommer han så sandelig til. Ud over de store superevner er soldaten også i stand til at kommunikere telepatisk med sin ”donor”, hvilket giver ham billeder af det rige familieliv, som Marty lever. Misundelig over dette vælger soldaten nu at opsøge Marty for at overtage hans liv på godt og ondt, og det bliver bestemt ikke til nogen let oplevelse for den unge forfatter. En intens kamp mellem supersoldaten og forfatteren kan nu gå i gang, og det bliver noget af det værste, Marty nogensinde vil opleve.
Om igen Plottet er mildest talt ret åndssvagt, og man vil også være et skarn hvis ikke man siger det nøjagtigt samme om selve filmen. At den oprindeligt blev kasseret og sendt direkte i fjernsynet vidner meget om kvaliteten, der er lidt for oppustet i stedet for at have reelt indhold. Det er en meget smuk tanke at lade supersoldaten få følelser og pludselig ville noget helt andet end hvad han er udset til, men det hjælper ikke når idéen bliver udført så ringe som i Mr. Murder. Problemet ligger dels i et ret ensformigt og mildest talt uoriginalt manuskript, der læner sig op af 80’ernes b-film med en lille knivspids negativ utopi oven i hatten.
Det værste ligger imidlertid i valget af Stephen Baldwin til hovedrollen, eller, man burde snarere sige hovedrollerne. Han har både rollen som soldat og som Marty Stillwater, hvilket giver ham to vidt forskellige personligheder, han slet ikke magter. I forvejen har han aldrig været nogen god skuespiller, og at give ham et sådan job hjælper ikke just med at slippe store talenter ud. Han fejler i sit forsøg på at portrættere de to, og det ender med at sende filmen endnu mere mod jorden end det kedelige manuskript.
Bundlinien Mr. Murder er en b-film efter alle kunstens regler, og man forstår uden problemer hvorfor den endte direkte i fjernsynet i stedet for biograferne. Historien er oppustet som en b-film bør være, men der er ikke nok substans til at holde den oppe, og heller ikke nogen velvalgt skuespiller i hovedrolle(r)n(e) – nærmere tværtimod.
|