Mona Lisa Smile (DVD)

Julia Roberts er i Mona Lisa Smile portrættet af den stærke uafhængige kvinde i skikkelse af lærerinden Katherine Watson. Hun rejser i 1950’ernes Amerika til New England for at undervise i kunsthistorie på pigeskolen Wellesley. Her opdager hun til sin store forbavselse at pigernes eneste ønske er at få en god uddannelse, finde en rig mand og derefter gifte sig hurtigst muligt. Mona Lisa Smile bæres i høj grad frem af fremragende præstationer fra Hollywoods nye skare af kvindelige talenter, samt den allerede etablerede Julia Roberts og gør i fællesskab Mona Lisa Smile til det man vil kalde standard, men dog seværdigt drama.

Stærke kvinder
I 1950’erne var kvindens plads at finde i køkkenet. Her skulle de passe deres mand og børn og det sås helst at de koncentrerede sig udelukkende om dette. Katherine Watson er imod dette noget nedladende syn på kvinder. En kvinde bør have mulighed for at forfølge sine drømme og med denne indstilling sætter Katherine sig op imod skolens administration, der bestemt ikke er enige i hendes opfattelse. Katherine prøver at lære sine elever at man selv bør kunne træffe sine valg. At være en god hustru og forfølge sine drømme, kan kombineres, om det er som advokat, skuespillerinde eller noget helt tredje. De snobbede studiner kan i starten ikke se fornuften i denne tankegang. De ser Katherine som en progressiv og alt for moderne kvinde, men får efterhånden øjnene op for hendes synspunkter og ender med at se hende som mere end bare en lærerinde.

Historien er set mange gange før, i adskillige afskygninger endda. Læreren der omvender og overbeviser sine elever om at der findes et bedre liv er en skabelon Hollywood har brugt i mange film igennem årene. Det er en sikker skabelon og et tema der fænger de fleste og Mona Lisa Smile er også fængende, til en vis grad. Uden nogen plotoverraskelser følger den skabelonen til fulde, og man føler derfor at kende slutningen længe før filmen er nået til ende. Filmen skal derfor holdes oppe af noget andet end historien og det er her de talentfulde skuespillere kommer ind i billedet. Julia Roberts kan sin rolle på rygraden og hendes præstation minder mest af alt om noget hun har kørt hjem på rutinen. Det skal dog ikke forstås negativt, da hun jo, som de fleste er bekendt med, besidder et enormt talent. Derimod er dem der imponerer mest på rollelisten de tre kvinder; Kirsten Dunst, Maggie Gyllenhaal og Julia Stiles. Alle tre leverer de præstationer, man ikke kan undgå at blive imponeret af og med stor indlevelse portrætterer de tre vidt forskellige unge kvinder i 50’ernes Amerika.

Overfladisk fortælling
De fire kvinder i front kan på trods af gode præstationer ikke redde filmen hjem. Instruktør Mike Newell har forsøgt at få alle hovedkarakterernes intriger, gøremål og tanker med i filmen, hvilket umuliggør et personligt indblik og gør filmen til en overfladisk fornøjelse kun båret af de fremragende skuespillere. Der gives ikke tid til at fordybe sig og de tre studerende Betty, Joan og Giselle spillet af henholdsvis Dunst, Stiles og Gyllenhaal fortjener meget mere fokus end de får i filmen, der bruges i stedet alt for meget tid på små sideplots, der nemt kunne have været klippet ud, uden at den overordnede historie havde lidt overlast. Specielt skal den charmerende Maggie Gyllenhaal fremhæves. Hun er tæt på perfekt i rollen som Giselle Levy og præcis som sin bror Jake er hun kun få trin fra at komme helt ind i Hollywoods stjernehimmel. Der ses fra undertegnede frem til at se hende i kommende større roller.


Bundlinien
Stort anlagte film om kvindernes kamp mod fordommene har vi efterhånden set mange af, og desværre er Mona Lisa Smile ikke en af de bedste. Historien er forudsigelig fra første sekund, hvor der er fulgt en almindelig kendt skabelon og der er ingen som kan overraskes over den noget sukkersøde slutning. Filmen holdes alligevel oppe på et fornuftigt niveau af de gode skuespillerpræstationer samt den flotte skildring af det amerikanske studiemiljø i 1950’erne. Vil man se Mona Lisa Smile skal det være for dette og ikke for historien.