|
Jacob er en ung journalist, hvis invalide søster endelig har fundet den ægte kærlighed. På hendes bryllupsnat begår hun selvmord i badekaret. Et stykke tid efter, finder Jacob en dødsannonce i en bog, der er magen til sin søsters, og han begynder at tænke på hvad der virkeligt skete den nat. ![]() Det mørke Jylland Mørke er en solid dansk thriller. Jannik Johansen, der også stod bag Rembrandt, sad i instruktørstolen. Han har denne gang forvandlet den lille jyske by Mørke, til skueplads for psykologisk spænding. Filmen er bygget op som et mordmysterium lidt ala en Agatha Christie roman, og Jacob er detektiven, der skal finde morderen. Der er lykkedes Johansen at puste liv i filmens karakterer, og selvom der godt kan argumenteres for at filmen er for lang, flyver de to timer af sted uden problemer. Ikke bare dum tyksak En af Danmarks bedste skuespillere hedder for tiden Nicolas Bro. Desværre er han mest kendt for roller som halvdum tyksak i film som Adams æbler. Det er skønt endelig at se ham i en mere alvorlig rolle. I Mørke spiller han Anker. Fem minutter inde i filmen, er man ikke i tvivl om at Anker må være ond, men alligevel spiller Bro rollen med stoisk ro og indsnævrer én, til man ikke ved hvad man skal tro på. ![]() Filmen er bygget op omkring Jacob, der faktisk bærer hele filmen frem. Han bliver spillet af Nicolaj Lie Kaas, der har været med i et utal af danske film. Han spiller godt, som han plejer, og det er heldigt da han er med i næsten alle af filmens scener. Jacob er en person med mange jern i ilden og mange ar på sjælden og rolle kan godt sammenlignes med den Kaas spillede i Elsker dig for evigt, da begge disse personer ser livet gennem sarkastiske briller. Bundlinien Mørke er en solid psykologisk thriller og et godt alternativ til de mange amerikanske af slagsen. Skuespillet er godt og handling troværdig. Alligevel byder den ikke på noget nyt, og der kunne godt være skåret lidt i den. På trods af dette sikrer Mørke spænding i stuen og den er uden tvivl på listen over de bedre danske film de seneste år. |
Filmzonens karakter:Ikke anmeldt Brugernes karakter: Venter på stemmer Stem: ReklameCredits
Billeder |



Filmzonens karakter: