Mit liv som Geisha (DVD)

Der er ikke mange ting i denne verden, der er omgivet af så meget mystik som Geishaerne. Med filmatiseringen af Arthur Goldens bog Memoairs of a Geisha, og med Michelle Yeoh og Ziyi Zhang i hovedrollerne, prøver instruktør Rob Marchall at føre os ind i denne skjulte verden.

Smukt melodrama
Ziyi Zhang spiller Sayuri en bondetøs, der som niårig sammen med sin søster føres til byen hvor hun sælges til et Geishahus. I starten ønsker Sayuri kun at finde sin søster, og stikke af fra det hårde liv i huset. Da hendes flugt bliver umuliggjort, og hun bliver degraderet til hushjælp, ser det i sandhed sort ud for hende. Da hun en dag ved et tilfælde møder direktøren, spillet af Ken Watanabe, der behandler hende med en venlighed hun ikke har kendt længe, træffer hun en beslutning. Hun vil blive en Geisha, så hun en dag kan møde direktøren igen. Den berømte Geisha Mameha spillet af Michelle Yeoh tager hende under sine vinger, og lærer hende op i den ædle kunst. Snart er hun den mest berømte Geisha af dem alle.

Mennesket bag den smukke maske
Mit liv som Geisha er et historisk melodrama der udspiller sig i tredivernes og fyrrernes Japan. Filmen prøver at vise os livet som Geisha, men mere end det prøver den at vise os mennesket bag ved den smukke maske. Dette er en historie om lidelse og afsavn, og om at leve i et gyldent bur. Geishaerne var deres tids supermodeller, de var skolede i dans, musik og konversion. De var kunstnere, og deres rolle var at underholde samfundets spidser. Filmen går bag den gyldne facade og viser en verden fuld af had, konkurrence og intriger.

Skuespillerne gør det fremragende, specielt Michelle Yeoh gør det godt i rollen som Mameha. Hun spiller sin rolle med en ynde og værdighed, der passer perfekt til rollen. Ziyi Zhang der har den altoverskyggende hovedrolle er også god, men hun mangler gennemslagskraft, når hun stilles over for skuespillere som Michelle Yeoh og Ken Watanabe. Man kan godt undre sig over, at Rob Marchall har valgt at bruge kinesiske skuespillere, i de fleste af filmens bærende roller. De gør det som sagt rigtigt godt, men det virker alligevel underligt, at bruge kinesere i roller der er så ærke japanske. Et andet irritationsmoment er, at hele filmen er på engelsk. Det er selvfølgelig forståeligt nok, da filmen jo er beregnet til de vestlige markeder, men det gør at man aldrig rigtigt tror på illusionen.


Filmens design er helt fantastisk, det er virkelig lykkedes at skabe et troværdigt billede af tredivernes Japan. Man har taget sig nogle friheder hist og her, for at tilpasse Geishaernes udseende til nutidens skønhedsidealer. Ud over det er man meget tro mod forlægget. Billedsiden er lige så fænomenal som designet. Mit liv som Geisha er et billedorgie, hver eneste indstilling er et lille kunstværk. Specielt de scener hvor Geishaerne optræder, er fantastisk smukke. Filmens lydspor hører også til blandt de bedre, det er komponeret John Williams, der står bag soundtracket til klassikere som Dødens Gab, Star Wars og Indiana Jones. Musikkens solostykker spilles af Jo Jo Ma og Itzhak Perlman. Musikken understreger på smukkeste vis den flotte billedside.

Bundlinjen
Mit liv som Geisha er en fascinerende fortælling, om nogle mennesker der lever en privilegeret tilværelse, men som samtidig er fanger i det liv som de skylder deres fremtrædende plads i samfundet. På en grusomt realistisk og utroligt smuk måde, viser filmen en verden der var lukket land i århundreder. Det er historien om en kvinde, der mod alle odds kæmper for at få den eneste ting en Geisha ikke kan få, nemlig kærlighed.