Forleden tog vi et kig på andet kapitel i den danske filmserie om Min Søsters Børn, og nu fortsætter vi kavalkaden med det tredje og næstsidste kapitel i sagaen. Denne gang vælter ungerne byen.
Filmen Når den store viser rammer 12 og den lille når 7 er klokken som bekendt 7:12, og dermed er en ny dag oprindet. Men det er ikke ligefrem en normal dag lige som alle de andre, for i dag er det lille Pusles 6 års fødselsdag. Boller og kakao i store mængder er hvad der venter som en grundlæggende basis for underholdning, og som en stor overraskelse har den kære Onkel Erik sendt en mystisk gave fra sin (forsinkede) bryllupsrejse til Sydamerika, nemlig en magisk amulet som den lokale befolkning er overbeviste om vil gøre alle ønsker til virkelighed for den som bærer den. Ganske vist normal overtro og urealistisk som bare pokker, men i hænderne på lille Pusle viser profetien sig at gå i opfyldelse!
Dermed får hun chancen for at gøre en 6-årigs vildeste ønsker til virkelighed, og da det jo er fødselsdag får den lige en tand ekstra. Det bliver til en flyvende lillebror i Batman-kostume, Gefion-springvandet der pløjer Amalienborg Slotsplads, og selvfølgelig en rejse til månen. Alt sammen leveres det med en overraskende god humor, der hjælpes på ved af den barnlige charme fra ungerne, og naturligvis ved hjælp af dansk filmhistories største perler.
Filmens handling lider under mangel på en samlet rød tråd, og den består mere af små indslag med én eller to jokes der skal fyres af, men som heldigvis koncentrerer vittighederne og gør dem sjove.
Skuespillet Som før nævnt består filmens rolleliste af nogle af Danmarks største skuespillere på det tidspunkt, og det er derfor en masse herlige præstationer der møder én. Der er først og fremmest de fire børn som følger succesen op fra de foregående film med en utrolig charme og barnlig humor, og som gør en stor sag ud af at levere deres syn på forholdet mellem barn og voksen. De er ganske vist gennemsyrede af at være barn i de glade tresseres begyndelse på den frie opdragelse, og har derfor et ret særpræget sprog som virker lidt tamt i vore dage, men alligevel fungerer de effektivt som et samlet team, og bruger hinanden som sparringspartnere når vittighederne skal fyres af.
Også de noget ældre skuespillere leverer fine præstationer med stor humor og barnlighed, og det er tydeligt at rollerne er blevet skrevet præcis til de udvalgte. Filmens voksne makkerpar med Ove Sprogøe og Dirch Passer som henholdsvis omtåget politibetjent og erfaren psykolog laver en perfekt samarbejde i jagten på børnenes hærgen af København, og deres forgæves forsøg på at finde hoved og hale i det hele er virkelig en komisk oplevelse. Alt i alt er det et godt skuespil vi finder på alle kanter, med næsten skræddersyede roller der lægger op til god formidling af vittighederne.
Bundlinien Min Søsters Børn vælter byen må siges at være en af de bedste film i hele serien, både på grund af den gode humor og de utrolige historier der opstår i løbet af børnenes tur gennem København, men også på grund af skuespillet som hjælpes på vej af fire børn og et par geniale skuespillere fra datidens Danmark.
|