Dokumentarisk og poetisk fortælling om forholdet mellem far og søn på landet i en lille italiensk landsby. Paolo og Vittorio Tavianis film fra 1977 bygger på den sande historie om forfatteren Gavino Leddas opvækst i Italien og om dennes kamp mod en stædig far, der hellere vil se sin søn på marken end skolebænken. Min Fader Min Herre vandt Guldpalmen på Cannes filmfestivallen samme år - år 2005.
Ja, herre
Gavino vokser op i Sardiniens fattige bjerglandskab, hvor han drømmer om at få sig en uddannelse og komme væk fra de landlige omgivelser. Men hans far er af en helt anden mening. Han er en praktisk mand, der ikke vil se sin søn sidde og læse. Han skal derimod i marken og passe familiens får, så de ikke bliver spist af ulve. Dette er ifølge faren den eneste måde at leve på. Gavino bliver tvunget ud af skolen og efter en god omgang prygl ender han i ingenmandsland med fårene, der skal passes.
Gavino bliver isoleret i bjerglandskabet og tyranniseret af sin far, der vil gøre alt for at sønnen ikke kommer til at lære at læse og skrive. Den eneste vej ud af isolationen er dog lærdom og Gavino indstiller en stilfærdig og listig kamp mod faren. Han nægter at give op og hans stædighed giver ham en fordel. Men det er uhyrligt svært at kæmpe imod gamle traditioner og de fysiske overgreb har i mange år været en familiearv. Men Gavino har ét mål: Han vil lære og flygte, men hvordan holder man fast i en drøm igennem mange års isolering fra omverdenen?
At bryde traditionerne
Min Fader Min Herre er en voldsom, men poetisk solstrålehistorie om hvordan en fattig dreng overkommer undertrykkelse og traditioner og bliver en anerkendt forfatter og sprogforsker. Filmen bygger på Gavino Leddas selvbiografi, og han indleder og afslutter også selv filmen med sin optræden. Der er i sandhed tale om en rigtig italiensk kunstfilm, der ikke er opbygget efter nogen gængse idéer om hvordan man fortæller en historie. Den er instrueret af Paolo og Vittorio Taviani, der på ægte italiensk vis leger med poesien i filmmediet.
... og der er tale om sand poesi. Der bliver panoreret og leget med ord til den store guldmedalje, og brødrene Taviani ved hvad de gør og nyder at gøre det. Brødrene har skiftes til at optage scenerne til filmen, hvor den anden har stået på sidelinien uden at blande sig. De nyder begge at fortælle en god historie, og da de fik mulighed for at filmatisere Leddas liv, kunne de ikke sige nej. Historien er så hudløst ærlig og bliver fortalt med en troværdig og flydende poesi, der gør indlevelsen nem. Taviani-brødrene er tydeligvis fans af både Rossellini og Fellini, og de går den klassiske italienske filmarv i møde med ynde.
I rollen som Gavino ses to skuespillere: Fabrizio Forte og Saverio Marconi. De spiller Gavino som henholdsvis barn og voksen. Begge giver en fantastisk levende fortolkning af den stædige sardiner, men især Forte brænder sig fast i bevidstheden. Han er lige så ærlig som filmen og på trods af hans unge alder, spiller han meget voksent, hvilket kun giver mere troværdighed til karakteren.
Bundlinien
Min Fader Min Herre er en rigtig italiensk kunstfilm. Dette skal forstås på den måde at instruktørerne har haft mod til at bevæge sig ud på ny grund og eksperimentere med deres historiefortælling. De har med denne film skabt et lille mesterværk, der både viser en tidløs beretning om kampen mellem far og søn, men også giver et billede af Italien i midten af det forrige århundrede. Filmen er ærlig og hård, og den går mere op i at vise hvordan virkeligheden var, end i at være politisk korrekt, og dette er kun et stort plus. Skuespillet kunne ikke være bedre, og Taviani-brødrene har fået det bedste ud af dem. Min Fader Min Herre er en smal film, men en stor en af slagsen.
|
Filmzonens karakter: