Gyser-filmene havde virkelig en storhedstid i halvfemserne. På den internationale scene hittede Scream filmene og hvad der ellers fulgte i kølvandet på dem, men også i dansk film var der gys at hente. Det hele startede med Ole Bornedals fantastiske Nattevagten, der blev fulgt op af en række andre gyserfilm, bl.a. Sidste Time. Nu har endnu en dansk gyserfilm set dagens lys - navnet er Midsommer.
En tur til Sverige
Filmen handler om en gruppe unge danskere i gymnasiealderen. Sofie begår under mystiske omstændigheder selvmord, hvilket naturligvis tager meget hårdt på hendes storebror, Christian. Han stod foran sin studentereksamen, men efter søsterens selvmord får han ikke taget den. To måneder senere, da hans kammerater er færdige, vælger Christian alligevel at tage med på deres allerede planlagte tur til en hytte i Sverige. Alle er indstillet på at forsøge at komme videre og lægge Sofies selvmord bag sig, men Sverigesturen går alt andet end efter planen.
Mange gyserfilms plot er så nemme at gennemskue, at man efter blot få minutter kan læne sig tilbage og vente på at de ting man har regnet ud, rent faktisk sker. Sådan er det ikke i Midsommer, der er faktisk tale om en rigtig spændende historie der undervejs tager adskillige uforudsete drejninger.
Et godt gys
Gysergenren har uden tvivl budt på mange rigtig gode titler, men der har også været skandaler imellem. Derfor ”gyser” man altid inden man skal igang med at se en ny film i genren, for gad vide hvor vi befinder os hende på skalaen. Heldigvis er Midsommer absolut en af de bedste danske gysere vi længe har set. Den når dog ikke helt samme højder som Nattevagten. Men hvis det gør at vi slipper for at få en b-film udgave af den på engelsk, så er det vel på sin vis godt...
Langt de fleste skuespillere er folk man kender fra andre produktioner, men mange af dem får her deres virkelige filmgennembrud. Der er mange talenter i dansk film, det er der vel efterhånden heller ikke ret mange der er i tvivl om længere, og i Midsommer får vi lov til at se mange af dem vi i fremtiden sikkert vil se mere til. Skuespillet er dog ikke vanvittigt imponerende. Det virker lidt stift i mange situationer, men det kan skyldes det som nævnt for mange af de medvirkende, er første gang de for alvor er med i en stor film.
Bundlinien
Der er ingen tvivl om, at filmens stærkeste side er den utrolig gode og vel vigtigst af alt, uforudsigelige historie. Filmen indeholder adskillige rigtig gode gys undervejs, en af de film der helst skal ses om aften med en godt dæmpet belysning. Der er dog ikke tale om noget klassiker, men du er bestemt godt underholdt i halvanden time.
|
Filmzonens karakter: