Walt Disneys Mickey, Anders og Fedtmules første eventyr sammen i spillefilmslængde åbner på bedste vis med en trubadurskildpadde, som helt uventet får tildelt chancen for at fortælle en heltehistorie med et tegneseriehæfte som eneste hjælpemiddel. I ægte Disney-stil lægger denne start op til atter en pragtfuld oplevelse i den lunefulde og humoristiske atmosfære, som kendetegner de tre hovedpersoners univers. Det er om end langt fra at være et mesterværk, men man kan ikke gøre andet end at læne sig tilbage og nyde den musikalske forestilling om de tre musketerer og deres berømte redningsmission; at redde prinsessen.
Mickeys første spillefilm
Det er første gang at Mickey Mouse, Anders And og Fedtmule er sammen i en spillefilm, og samtidig Mickeys spillefilmsdebut i karrieren, hvilket siger lidt om musens mangel på gode manuskripter igennem tiden. Og som tiltænkt videoformatet er dette – helt uden biografpotentiale og alt for meget glamour – eventyret som de tre venner har ventet på i rigtig lang tid. Idéen kom allerede tidligt i figurernes karrierer, men lå stille og er først nu blevet taget op og det må bestemt siges at være det rigtige tidspunkt. Hovedpersonerne, en lille mus, en kujon til and og halvstupid Fedtmule har aldrig haft personlighederne til at bære en seriøs spillefilm til fulde, men samlet præsterer de en herlig og underholdende oplevelse, tilsat den velkendte sarkastiske humor og naivitet, men samtidig også deres individuelle stolthed som gør De Tre Musketerer til et helteepos.
På trods af titlen er tegnefilmen ikke en tegnefilmisering af Alexandre Dumas’ berømte fortælling, om end tidspunktet og placeringen af begivenhederne er den samme – Frankrig i det 17. århundrede. Mickey, Anders og Fedtmule spiller tre gæve gulvvaskere, som drømmer om selv at blive musketerer en dag. Musketerernes kaptajn er Sorteper, og han understreger at det blot er en sindssyg drøm og at trioen overhovedet ikke har noget musketerblod i sig. Sorteper er, selvfølgelig, skurken i herligheden og han har skumle planer om at kidnappe prinsesse Minnie – og selvfølgelig får han hjælp af en gruppe håndlangere, spillet af Bjørnebanden. Da Minnie frygter for hendes sikkerhed, hyrer han nogle royale musketerer, men på grund af nærighed kommer han i tanke om de tre venner og lover dem guld og grønne skove. Umiddelbart ville det være at skyde sig selv i træbenet, men ikke når det indgår som et led i Sortepers modbydelige plan.
Fin underholdning – hurtigt glemt
De Tre Musketerer underholder på glimrende vis sin seer, men efterfølgende er den så også hurtigt glemt. Til sin fordel fastholder filmen den glade stemning på et højt niveau og er konstant på farten med vittige påfund og humor, som faktisk formår at få smilet frem og grin hist og pist. Disney er gået tilbage til sin klassiske tegnestil og det passer filmen godt – enkelte gange kan man skimte computerens medvirken – og flere steder får vi en række smukke, farverige illustrationer serveret. Da det primært er en musikalsk opvisning med klassisk operettemusik og velkendte melodier, så er sangene umådeligt vigtige og heldigvis er de udvalgt med omhu og bestemt et af filmens trækplastrer på den øvrige lydside, der ikke, udover nogle gode stemmer på både den amerikanske og danske stemmeindtaling, ligefrem imponerer. Alt i alt har Disney atter avlet solid underholdning for især de yngre.
Bundlinien
Men stadigvæk rejses et af de store, indtil nu ubesvarede spørgsmål. Er dette fremtiden for 2D-animation - i hvert fald fra Disneys håndelag - med letfordøjelige, men morsomme tegnefilmskomedier direkte på videoformatet, medens 3D-animationsfilmene endegyldigt satses til en biografpremiere? De Tre Musketerer er et perleeksempel på denne udvikling. Lækker underholdning, men hurtigt i glemmebogen.
|
Filmzonens karakter: