Danmarks laveste stand-up komiker er Mick Øgendahl, en mand med en kontant rammende humor og med et kropsbevægelsesrepertoire som får betydningen af ordet motion til at blegne. Han er klassens rapkæftede knægt med direkte meninger og ingen nåde er at finde i hans energiske angreb mod irritationsmomenterne i hverdagen. Alt lige fra problemer med byen Greve, hvor han er flyttet ind, og såmænd også anmelderne, som han selvfølgelig ikke (skrevet med ironi) nævner ved navns nævnelse. At det er Øgendahls bedste show, opdager man faktisk ganske hurtigt. Tåfræser er måske endda det bedste stand-up show i år.
Simpelthen fremragende
På en herligt overspillet måde formår Mick Øgendahl med hård hud og en smule sved på panden at kæmpe sig igennem bunkevis af sine problemer med samfundet. Det er den ustyrligt morsomme fysiske humor, især kendere af komikeren er bekendt med, som atter dominerer her. Ikke ét sekund står han stille på scenen og det er sjældent at der går to minutter uden et kraftfuldt raseriudbrud med armbevægelser og store skridt. Er det så sjovt at se en 1,68 meter høj fyr hoppe rundt og fortælle højlydt om sine pinlige, chokerende eller glædestrålende oplevelser med Danmark og samfundet? Ja, det er det i høj grad. Dette er originalt skrevet komik af stor klasse og i hvert fald ikke, som Øgendahl stærkt pointerer, kopiarbejde som Finn Nørbygård.
Har man set Øgendahls tidligere show, Micktrix, er man ikke i tvivl om hvor meget mere selvsikker og professionel han er blevet i dag. Tåfræser byder simpelthen på noget af det mest groteske og ironiske humor, man kan finde på dansk grund – og det siger ikke så lidt. Der er referencer til alt lige fra magasinet Helse – med deres mere eller mindre uheldige råd til familien Danmark – til hans hjemby Greve og dens mærkværdige oplevelsesmuligheder og mangel på samme. Der er især grinagtige episoder at finde, når han fyrer den ene provokerende joke af efter den anden. Om det er hans besværlige kærestes valg af film til den hyggelige fredag aften eller hans altid umedgørlige sidemand til festlige lejligheder, det er egentlig underordnet, for det er blot en lillebitte bid af denne førsteklasses skæld ud.
Bundlinien
Kan det blive meget bedre? Det er næppe til at tro, men der skal være plads til at kunne overgå og derfor må den kære Øgendahl nøjes med de fire stjerner. Men det er på alle måder en monumental præstation, udkæmpet af en enmandshær som kun Anden har mestret på samme vis tidligere i år. Man fristes dog til at kalde Tåfræser årets bedste show af sin slags og det er bestemt ikke uforståeligt – sjovt er det.
|
