Metallica: The Videos 1989-2004 (DVD)

Af Alan Vittarp Rasmussen, d. 10. april 2007 kl. 05:52

Det tekniske
Billedsiden er lidt af en blandet landhandel, som naturligvis bærer præg af, at det hele er optaget over en længere periode med flere forskellige budgetter. Her er både de flot producerede videoer a la The Unforgiven og Turn the Page samt de mere Live inspirerede som Nothing Else Matters. Generelt har videoerne dog et pænt højt billedmæssigt niveau.

Lyden blæser heller ikke af sted med digitale effekter, men eftersom det er originalnumrene vi hører – og ikke Live – så er de alle velproducerede.

Ekstramateriale

  • Introduktion - 5:43
  • One (Jammin' Version) - 5:05
  • The Unforgiven - 11:29
  • Metallica: Some Kind of Monster - trailer - 2:27
Her er ikke noget fantastisk ekstramateriale – man kunne sagtens have brugt noget, som kom lidt mere bag bandet. Men der skal man altså kigge på ”Some Kind Of Monster”. Den ubearbejdede version af The Unforgiven, er dog en lækker tilføjelse. Her ser vi mere af det fascinerende, underlige univers.

Konklusion
Det her er en fin opsamling, hvor man alle Metallicas 21 musikvideoer. Kvaliteten er generelt rigtigt god – både når det gælder billede og lyd. Nogle af videoerne er oven i købet ganske lækkert producerede, selv om nogle af de senere bliver decideret selvsmagende og overproducerede. Man kan mangle nogle numre fra dengang bandet havde mere kant, men man skal ikke tage fejl af, at MTV-tiden var der de blev hevet op på nuværende højder – desværre ikke musikalsk.

Film
3 / 5
Billede
3 / 5
Lyd
4 / 5
Ekstra
2 / 5
Samlet
3 / 5

Reklame


Copyright © 2002-2006 Spice51 ApS. All rights reserved.