|
Metallica – se det er et musiknavn, som enhver drengerøv kender. Her er der om noget tale om et metalband, som har trådt ud af nicheskyggen, og har placeret sig i massernes omfavnelse. Det til glæde for mange, men også sorg for den gruppe af fans, som blev fanget af deres oprindelige hårde edge. I vores egen lille andedam er det amerikanske meganavn selvfølgelig ikke blevet mindre udbredt ved, at de har vores egen Lars Ulrich siddende med trommestikkerne. Det tilhørsforhold har også medført, at vi efterhånden har kunnet nyde dem Live i landet en del gange. Har man ikke allerede fået nok, så har man nu muligheden for at opleve samtlige deres videoer.
Numre som ”The Unforgiven” og ”Nothing Else Matters” står netop som markante milepæle. Suveræne melodiske numre, som viste at bandet også formåede musikken – men samtidigt numre, som ikke ligefrem er lækker kost tidligere hardcore fans. Det er tydeligt, at de her har ramt en unik stil, som de formår at udnytte til fulde. Det er så bakket op af nogle ganske lækre videoer, hvor det langhårede band stadig fremstår med en vis kant. Her er den vrede forsanger og et band som går til den på instrumenterne kombineret med en ganske æstetisk kant. En æstetik som især kommer til udtryk i et flot nummer som The Unforgiven. Her træder bandet helt i baggrunden, og de afløses i stedet af et aparte, beskidt billedunivers. Der er ikke nogen tvivl om, at bandet har et stort talent, men man kommer heller ikke udenom, at de efterfølgende holder sig meget til samme formel. MTV æraen bliver endnu mere tydelig med overgangen til deres næste album, hvor man mere ser den kant, som de umiskendeligt har fra starten, blive visket bort. Videoerne fremstår mere og mere stylede ligesom bandmedlemmerne, hvor rebellerne nu har fået klippet håret, og i stedet for vredt at myrde deres instrumenter bliver de mere sidepersoner i nogle ellers flotte videoer. Alene det at se denne udvikling er et syn værd. Det er utroligt så udtrykt forvandlingen er, hvilket i øvrigt er noget af det, som de selv kommer ind på i ”Some Kind Of Monster” – et dokumentarprogram, som man kun får en kort trailer fra på DVD'en. Efter en længere blød mellemvare, så virker det også som et band der er ved at finde sig selv. Hvilket kritikerne også har skrevet under på med deres seneste positive modtagelse af St. Anger. Bundlinien Selv om det selvfølgelig er en række af de mere ”publikumsvenlige” numre, som har taget springet til video, så er det alligevel en god præsentation af et af nyere tids største rockbands. Vi følger dem fra det øjeblik de virkelig træder ind på scenen, som en gruppe musikalske vrede rebeller frem til deres tid som et MTV-venligt stylet band. Fans af især det sorte album, samt de efterfølgende udgivelser vil utvivlsomt finde underholdning her. |
Reklame |
