|
Denzel Washington har vist sin alsidighed mange gange efterhånden. Han kan spille den bløde mand, men kan så sandelig også agere den temperamentsfulde herre – det understreger han igen med Man on Fire. Tony Scott har lavet en barsk actionthriller, der med en markant visuel stil, gode præstationer fra alle medvirkende og en god historie er tæt på ren nydelse i de to timer filmen varer. ![]() Filmen blev også lavet i 1987, så det er faktisk et remake vi her sidder med. Tony Scott skulle oprindeligt have instrueret udgaven for 18 år siden, men selskabet mente ikke dengang, at han havde den rigtige ballast med sig. På trods af navne som Scott Glenn, Joe Pesci og Jonathan Pryce, så blev det ikke til den store succes – Scott har nu svaret igen og lavet en version, der sagtens kan betegnes som en succes. Han benytter sig i enorm grad af filmmediets muligheder indenfor klipning, kameraførelse og farvefiltre. Klipningen er til tider så lynhurtig, at man ikke rigtig når at opfatte hvert billede, men får i stedet en række indtryk smidt i hovedet, og det fungerer aldeles fremragende. Scott understreger gennem hele filmen, at han er en mand, der gerne gør brug af alverdens effekter rent billedmæssigt, men hvor det tit for andre instruktører drukner, så falder det i Man on Fire helt i hak med historien og den stemning der hersker. Den tavse dræber Den stemning er til tider rolig, men skifter i brøkdele af et sekund til et inferno af skuddueller og gedigen vold. Med skiftet følger også den visuelle ændring, hvor kameraet bliver rystende, klipningen hurtigere og billederne mere grumsede. I centrum for alt dette befinder Denzel Washington sig som Creasy, en rolle han udfylder meget glimrende. Med brændende had i øjnene tror man på hans karakter og lysten til at dræbe kidnapperne af den lille Pita, som i øvrigt bliver spillet eminent af den unge Dakota Fanning. Hun har på fornem vis undgået at falde i samme hul som mange børnestjerner – ingen medvirken i deciderede børnefilm, men derimod i film, der næppe bliver set af ret mange på hendes egen alder. ![]() Resten af rollerne bliver i øvrigt også udfyldt af skuespillere, som har det tilfælles, at de er troværdige i det barske miljø de skal forestille at befinde sig i. Mickey Rourke er god som slesket advokat, mens den svigtende far til Pita indtages af den tidligere sangstjerne, Marc Anthony. Men ingen Tony Scott film uden actionscener og det er her, at Man on Fire er stærkest – i samspil med den velfortalte historie vel og mærket. Actionscenerne virker ikke påtagede, men kommer som en naturlig del af handlingen. Mange actionfilm lider under det modsatte, men Man on Fire holder sig uden for denne kedelige tendens, hvor action er vist for actionens skyld. I stedet får vi serveret en række nydelige scener, hvis stil man vil genkende fra de tidligere Tony Scott-film Spy Game og Enemy of the State. Og lidt ris… Helt perfekt er filmen dog ikke. Scott har tydeligvis ønsket, at man skulle lære disse karakterer at kende inden Creasy drager på sit hævntogt. Det lykkedes også ganske glimrende og især Pita og Creasys venskab bygges flot op og man kommer til at nære stor sympati for de to karakterer. Problemet er bare, at Scott bruger en time på dette, før at vi når til klimaks og Pita bliver kidnappet. Det er lige en tand for lang tid, selvom forventningerne til det afsluttende kapitel bliver indfriet fuldt ud. ![]() Bundlinien Alt i alt, så går man ikke galt i byen med Man on Fire. Tony Scott understreger hans filmiske indsigt og selvom det ikke er en dyb film, så formår han at få seeren til at både tro og holde af karaktererne i filmen. At actiondelen, som man forventer for en Scott-film, er helt i top og uden dikkedarer, det gør kun valget mindre svært, hvis man overvejer at tage Man on Fire ned fra hylden – en opfordring til dette skal lyde herfra. |
Filmzonens karakter:Ikke anmeldt Brugernes karakter: Venter på stemmer Stem: ReklameCredits
Billeder |




Filmzonens karakter: