Lad ikke den smilende pige på DVD’ens cover eller den normale titel narre dig. Magdalene Søstrene er en usædvanlig barsk og uforsødet film om et mørkt kapitel i Irlands historie, der først nu er ved at blive lukket.
Tugte til frelse
Magdalene Søstrene foregår tilbage i 60’erne, hvor den irsk-katolske nonneorden, Sisters Of Mercy, har deres "velmagtsdage" med en stribe forvaringsanstalter, der alle hørte under navnet Magdalene. Normalt forbinder man forvaringsanstalter med psykopater, voldtægtsforbrydere og andet afskum, men i dette tilfælde var der tale om sunde og normale piger/damer, der alle blev sendt til anstalterne for at have "syndet". Synden kunne være alt fra sex uden for ægteskabet til ganske enkelt at være for køn eller for grim, hvis man da ikke blev kaldt syndig efter at være udsat for voldtægt. Magdalene-anstalterne skulle redde de fortabte sjæle og forberede dem til en plads i Himlen, hvilket bestemt ikke blev gjort på en blid og kærlig måde.
Helt op til den sidste anstalts lukning i 1996 blev de indsatte tugtet til frelse med piskeslag, slavearbejde og psykisk terror, hvilket medførte flere tusinde kvinders død i løbet af mange årtier. Anstalterne fik lov til at bestå med den katolske kirkes accept. I filmen følger vi fire kvinders skæbe på en anstalt i 60’erne, der ledes hårdt og brutalt af den øverste Søster Bridget.
Medrivende og brutalt
Efter første gang at have overværet filmen giver det omgående gåsehud at tænke på, at Magdalene Søstrene er baseret på autentiske begivenheder. Dernæst giver det endnu mere ubehagelige tanker, at nonnernes handlinger i filmene faktisk er fundet sted helt op til den sidste anstalts nedlukning for bare otte år siden. Her er uden tvivl tale om det absolut mørkeste kapitel i den irsk-katolske kirkes historie, der fortjener at komme ud i lys og lue for alle at se. Hvis man da kan holde hele filmen ud. Det er en uhyggelig barsk og dybt brutal film, der med dens perverterede ondskab så velportrætteret i skuespillerne er et følelsesmæssigt orgie, der kravler dybt ind under huden. Man lever sig hurtigt ind i handlingen og de fire kvinders skæbner, man bliver en del af deres dage på Magdalene og det giver et stærkt indtryk af de handlinger, der er udspillet på disse hjem igennem årtierne.
Forholdet til filmens personer bygges solidt op og vedligeholdes konsekvent hele vejen igennem, hvilket efterlader beskueren med et forfærdet indblik i den dystre verden. Takken til dette skal man især finde i instruktørens ret konsekvente valg af kameraførsel, der går tæt på figurerne og deres følelser. Dernæst selvfølgelig også skuespillerne, der virkelig er i stand til at bære hele filmen. Om det så er uskyld eller gedigen ondskab man får serveret fra de enkelte, så er det dybt overbevisende og medlevende.
Bundlinien
Magdalene Søstrene er en meget barsk og brutal film, der absolut skal ses. Hvis ikke for sublimt skuespil og stærke følelser, så for en forfærdelig og autentisk historie om begivenheder, der først stoppede for under ti år siden.
|
Filmzonens karakter: