|
Efter succesen med Op På Fars Hat og til dels også med fortsættelsen på sagaen om Walter og Carlo, Yes - Det Er Far, var makkerparret Jarl Friis-Mikkelsen og Ole Stephensen på toppen af deres popularitetskurve. I 1987 skrev, instruerede og spillede de hovedrollerne i Kampen Om Den Røde Ko, der er en spoof på de mange Morten Korch-film. ![]() Kulsort Korch-komedie Kampen Om Den Røde Ko er uden tvivl en af den slags film, der kan skille vandene. Der vil være dem, der fra første minut vil finde den pjattet og for overgearet, men den vil stensikkert også finde sine fans, der lige så stensikkert hurtigt vil finde ordet "kult" frem, når talen falder på Rosa, Svend Åge, Niels Peder osv. Personligt er jeg mere splittet. Der er ingen tvivl om, at der er masser af skrupskøre indfald at grine af, og jeg nød de mange hentydninger til de mange "klassiske" Morten Korch-film, der jo for mange er indbegrebet af dårlig filmsmag. Vi får nemlig alle de klichéer, man forventer af genren - og lidt til. Alt fra den friskfyragtige helt, den smukke, men naive heltinde, de sjove bifugurer, den onde bagmand og den fuldkommen overlykkelige slutning er naturligvis en obligatorisk del af oplevelsen. Men det er ikke nok, for Stephensen og Friis-Mikkelsen har også fundet plads til at blande en masse sort humor ind i historien. Det er for eksempel ikke hver dag, at man ser indianere, en fræk kontaktannonce og en Skoda Rapid 130 blandet ind i en folkekomedie... Det er unbeliveably bøwet, men det er sjov som bare pokker. Desværre nøjes Kampen Om Den Røde Ko ikke med at gøre grin med alle standardelementerne i Morten Korch-genren, men kaster sig også ud i den mere aparte sorte humor, og det er her, den fejler. Det er helt unødvendigt med mellemrum at "stoppe filmen" for at lade Svend Åge brokke sig til instruktøren, og de "interaktive" biografscener, hvor publikum får indflydelse på handlingen er pjattede og usjove. Heldigvis er det bedre med 50% træfferkvote på 100 vittigheder end 100% på 5 vittigheder. Kampen Om Den Røde Ko er i hvert fald fuld af komisk overskud, og selvom der er smuttere ind i mellem, så er der stadig masser af skøre optrin at grine af. ![]() Fremragende selvironi En række af de uden sammenligning sjoveste scener i Kampen Om Den Røde Ko står et par af veteranerne for. Poul Bundgaard er fremragende som den noget excentriske greve, der, efter han ser godset glide ud mellem hænderne på sig, skriver en kontaktannonce, hvor han søger efter en velstillet enke med egen lejlighed og store bryster. Det er dog Axel Strøbye, der totalt stjæler billedet med en hysterisk morsom parodi på hans egen rolle som sagfører Skjold-Hansen fra Matador. Det er en fornøjelse at se, at to så store skuespillere har selvironi nok til i den grad at tage pis på sig selv. Ved siden af dem blegner Jarl Friis-Mikkelsens heltefigur og Ole Stephensens lidt for åbenlyse Peter Malberg-kopi helt. De kvindelige biroller gør det, de skal i den slags film: de står på sidelinien og ser søde ud, mens de venter på at blive gift med heltene. Det er lidt synd, at der ikke er blevet mere plads til dem, for både Mari-Anne Jespersen som Nicolette og ikke mindst Anne Cathrine Herdorff som kropigen Irma kunne godt bruge lidt mere skærmtid. Bundlinien Kampen Om Den Røde Ko er med sine kun lidt over 5 kvarter en kort fornøjelse. Med de mange sjove optrin og skøre påfund er det dog stadig en film, der er værd at se og grine af, og da antallet af danske spoof-film kan ligge på et meget lille sted, så er den noget helt for sig selv - alle sine mangler og tosserier til trods. |
Filmzonens karakter:Ikke anmeldt Brugernes karakter: Venter på stemmer Stem: ReklameCredits
Billeder |



Filmzonens karakter: