Michael Kalesniko har både skrevet og instrueret dette drama, der for langt de fleste er et man aldrig har hørt om, og det er faktisk lidt ærgerligt, da der bag den interessante titel gemmer sig en spændende film med en fængende historie.
How To Kill Your Neighbor’s Dog handler om teater-forfatteren Peter McGowan hvis karriere efter flere mislykkede stykker hænger i en tynd tråd, og arbejdet med hans seneste stykke går bestemt heller ikke som han havde forestillet sig. Men det er ikke kun hans arbejdsliv der har problemer, hvedebrødsdagene er bestemt ovre i hans ægteskab der efterhånden slår lidt revner, da hans kone gerne vil have et barn, men det er ikke just hvad der indgår i Peters fremtidsplaner.
Men så sker der pludselig noget. Der flytter et nyt par naboer ind, en mor med sin datter. Peters kone Melanie McGowan aner straks muligheden for at få ham til at ville have børn hvis naboens datter tilbringer meget tid sammen med dem. I starten er Peter absolut ikke meget for denne idé, og han ved ikke helt hvordan han skal opføre sig omkring barnet, men med tiden begynder de at udvikle et specielt venskab. Derudover har Peter fået sin helt egen forfølger der rent faktisk udgiver sig for at være Peter McGowan. Gennem samtaler med denne forfølger i de sene nattetimer, får man som seer et endnu større indblik i Peters liv.
Titlen vækker en del opmærksomhed, og jeg var da også meget i tvivl om hvilken film der lå bag den alternative titel. Den henviser dog ikke til vold mod dyr i massevis, men derimod at naboens gøende hund konstant efterhånden for Peter bliver et symbol på alle hans problemer.
How To Kill Your Neighbor’s Dog er et såkaldt forvandlingsdrama, hvor man i starten ikke har ret meget sympati for hovedpersonen, i dette tilfælde Peter McGowan, men i løbet af filmen ændrer både personen og seerens syn på denne sig. Men udover at være et drama, har filmen også adskillige komiske momenter, og det er derfor faktisk en smagssag om man vil betegne den som et drama eller en komedie. Jeg har dog valgt at kalde filmen et drama, da jeg mener humoren kun har til formål at supplere filmens historie, og ikke som i mange komedier er historien.
Filmen varer godt 100 minutter og formår virkelig at holde seeren fænget hele vejen, det skyldes primært at Peter McGowan er en meget gennemført og troværdig karakter, der bliver spillet til et 13-tal af Kenneth Branagh. De andre skuespillere i filmen leverer ligeledes gode præstationer, særlig har den helt unge Suzi Hofrichter der spiller naboens datter en rigtig lovende karriere foran sig.
Bundlinien
Denne film har absolut ikke fået ret meget opmærksomhed, og det er egentlig synd da der er tale om en ganske seværdig film der på trods af at den faktisk foregår i Hollywood, absolut ikke er mainstream. En god historie kombineret med gode skuespillerpræstationer er filmens hemmelighed
|
Filmzonens karakter: