House of Sand and Fog (DVD)

Hele 3 Oscar-nomineringer blev det til for House of Sand and Fog, og selv om filmen ikke vandt nogen af dem, så er det med til at hæve forventingerne til dette lille intense menneskelige drama af debutinstruktøren Vadim Perelman, der også har skrevet manuskriptet på baggrund af en bog af Andre Dubus III. Det er en lidt tung og langsomt fortalt historie, der på trods af en lovlig symbolfyldt slutning alligevel er en lille perle.

Skæbner væves sammen
Den unge Kathy Nicolo (Jennifer Connelly) har igennem længere tid desperat kæmpet for at komme helt ud af et alkoholmisbrug, men prisen for misbruget har været høj. Hendes mand har forladt hende, og hun har mere eller mindre mistet kontakten med sin ellers elskede bror. Det værste er dog, at en fejl på et offentlig kontor pludselig betyder, at hendes hus skal sælges på tvangsauktion, så hun nu står uden tag over hovedet. Huset bliver købt af Massoud Amir Behrani (Ben Kingsley) - en tidligere officer i det iranske luftvåben, der flytter ind med sin hustru og teenagesøn. Naturligvis har Kathy ikke tænkt sig at give op uden kamp, og hun får uventet hjælp af politimanden Lester Burdon (Ron Eldard), der - både med lovlige og knapt så fine metoder - forsøger at få Massoud til at sælge huset tilbage til Kathy. Men Massoud nægter pure, så langsomt udvikler konflikten sig til en sag, hvor både kulturelle og moralske værdier sættes på en hård prøve.

Den amerikanske drøm
House of Sand and Fog viser på sin helt egen intelligente og lavdramatiske måde, hvordan en stolt mand med mindst lige så stolte traditioner forsøger at give sin familie det liv i luksus, de var vant til i deres gamle land. Æren betyder alt for Massoud, og han har i årevis måttet tage til takke med dårligt betalte jobs for at kunne skaffe mad på bordet og opretholde en facade af kontrol. Da han ser Kathys hus annonceret til salg, øjner Massoud en mulighed for at vinde lidt af sin egen selvrespekt tilbage, og måske endda også stige i anseelse blandt svigerfamilien. Hans desperate kamp for hans helt egen amerikanske drøm bliver til et mareridt, da mindst lige så desperate Kathy med Lesters hjælp forsøger at få huset igen. Ingen vil naturligvis give sig, da de begge - og med god grund - føler, at de har retten på deres side.

Kathys og Lesters spontant opståede forhold udspringer af desperation fra begge sider. Han føler sig fanget i sit småborgerlige liv med kone og børn, og hans slumrende lidenskab vækkes af den skrøbelige Kathy, der på sin side ikke vil være alene og mest af alt omfavner Lester, blot fordi han er der. Massoud er af den gamle skole. Hans hustru er hjemmegående, og æren betyder alt. Deres søn er snart i college-alderen, og at finde den rette skole til ham har førsteprioritet for Massoud. I det hele taget er det nogle meget stærke personbeskrivelser, Vadim Perelman præsenterer os for, og ikke mindst Ben Kingsley leverer en fabelagtig flot præstation som den stivnakkede tidligere officer med de tungtvejende moralbegreber. Hans Oscar-nominering var fuldt fortjent.


Et smukt drama uden skurke
Filmen tager en meget lille ting, og viser med smukke billeder og gennemtænkte scener, hvordan et ellers meget lille problem pludselig tårner sig op, og får uoverskuelige konsekvenser. Kathys hus ryger kun på auktion, fordi hun ikke har læst sin post og reageret på de breve, amtet har sendt, men ingen har fortjent at miste sit elskede hjem på så tyndt et grundlag, og vi får hurtigt sympati for hendes situation. På samme tid udvikler man stor forståelse for Massoud, der så desperat kæmper mod sin egen følelse af at fejle som familieoverhoved. Det hele starter en tragisk spiral mod menneskeligt forfald og udvisket moral, der udmunder i en slutning som ikke er serveret i et let svar, men efterlader seeren i dyb eftertænksomhed.

Bundlinien
House of Sand and Fog er ikke en film som så mange andre. Det er en smuk og grum film, der på intet tidspunkt afslører sine intentioner og som ikke stopper hverken moral eller budskab ned i halsen på publikum. Det er en sjælden oplevelse at se en film, der ikke præsenterer en konflikt i sort og hvidt, men nærmere som en masse nuancer af grå. Den kræver noget af dem, der ser den, og det er en sjælden god kvalitet.