|
Hvis en film ellers kan være sexet, så er denne det. Zimou Zhang genoptager sin succes fra Hero og har skabt endnu en historisk kinesisk film - fyldt med nye wire-fu-effekter. Denne gang er den yndige Ziyi Zhang frontfigur og historien er mere sensuel end nogensinde før. På trods af at handlingen er en anden, kan House of Flying Daggers ses som en typisk fortsættelse, da den har alt hvad en god toer skal have: Mere action, mere spænding og en smuk hovedrolleindehaver.
![]() Jin og Leo udtænker en plan. Leo anholder den smukke, blinde Mei og lukker hende inde i et fængsel. Herefter udgiver Jin sig for at være enspænderen Wind og hjælper Mei med at bryde ud fra fængslet. Han vil så vinde hendes tillid og lade hende eskorterer sig til oprørernes hemmelige hovedkvarter. Planen ser ud til at virke, men så sker der noget som hverken Leo eller Jin havde forudset. Jin bliver forelsket i Meo - og hun i ham. Med kærlighed til filmen Da Zimou Zhang lavede filmen Hero, fokuserede han meget på de store landskabscener og byggede handlingen op omkring episk fotografikunst, men denne gang er han helt nede på jorden og det får House of Flying Daggers til at virke langt mere virkelig. På den anden side er der flere klichéer i denne film end der har været i hans tidligere hvilket, om du kan lide det eller ej, henvender sig mere til den vestlige verdens filmkultur end den østliges. ![]() Til dem der hører til Ziyi Zhangs voksende fanskare, er dette filmen der skal ses. Den kinesiske skønhed har i denne film fået en langt større rolle end hun tidligere har haft i en wuxia-film, og rollen er velfortjent. Hun skaber en dynamisk figur, og når du ser ind i karakterens øjne, er du aldrig helt sikker på hvad det er de fortæller. Dette spil er en del af det fænomenale skuespil, der medvirker til at vikle sin seer ind i en handling, hvor vedkommende aldrig er helt sikker på hvem der er til at stole på. Flere wires i ryggen Wire-fu er et nyt begreb, der er ved at blive en genre i sig selv. Begrebet blev første gang introduceret i Tiger på spring, drage i skjul. Herefter blev teknikken udnyttet i Hero og igen her i House of Flying Daggers. Der er tale om en kampsportsteknik, der det meste af tiden forgår i luften. Skuespillerne er simpelthen udstyret med wires og bliver så løftet rundt imens det kæmper imod hinanden. Denne teknik giver en æstetisk fornemmelse i maven og er medvirkende til at give genren sit eget præg. ![]() Bundlinien House of Flying Daggers kører på den samme bølge af succes som sine forgængere. Det er en solid film, men den byder ikke rigtig på noget nyt. Zhang Yimou bruger for meget af historieopbygningen til at lede hen til melodramatiske dødsscener, og deres opbygning er ren kliché. Selve historien er udmærket, men træder lidt i vande under dialogerne. Til gengæld er forviklingerne ikke forudsigelige, hvilket er en væsentlig detalje. Som det tit er med film af denne slags, er det visuelle vigtigst, og her er filmen med helt fremme. |
Filmzonens karakter:Ikke anmeldt Brugernes karakter: Venter på stemmer Stem: ReklameCredits
Billeder |




Filmzonens karakter: