Afstanden mellem teenagedramaer, hvor en undertippet outsider helt alene skal overkomme alle odds for at stå som vinder på den anden side, er i Hollywood ikke meget større end afstanden mellem værtshusene i Nyhavn. Lige fra 80'ernes Flashdance og Footloose til nutidens Save the Last Dance og 8 Mile er emnet med personlig kamp krydret med musik en sikker vinder i målgruppen. Nu er tiden så kommet til at en af tidens absolut hotteste babes Jessica Alba forsøger sig i genren.
Honey mod resten af verden
Honey Daniels (Jessica Alba) arbejder som bartender for at betale regningerne, men i virkeligheden er det dansen og koreografien, der er hendes store lidenskab. Efter en video ved et tilfælde lander på pladebossen Michael Ellis' (David Moscow) skrivebord er Honeys lykke gjort. Eller er den? Er et liv i overhalingsbanen med dans og koreografi for de største hip hop-stjerner det, Honey i virkeligheden ønsker? Hvad med ungerne hjemme i gaden, som hun elskede at undervise i streetdance på aftenskolen? Der er vist ingen tvivl om, at Honeys hjerte banker for det gamle nabolag, og da hendes chef giver hende valget mellem at gå i seng med ham eller at blive blacklistet i branchen, er valget ikke svært. Det bliver til gengæld ikke nemt at få rejst de penge, det kræver for at redde aftenskolen - men Honey giver ikke op så let.
Shake that booty
Honey vil gerne være den nye gererations Fame eller en pigeudgave af 8 Mile, men dertil er den alt for overfladisk. Det er en kaloriefri superlight-version af de to, hvor konflikterne er skåret ned til et minimum. Ganske vist er der både narkohandel (kun hash - det skal jo ikke være alt for slemt), ungdomsfængsel og bandeaktivitet, men problemerne er små og hurtigt overstået i forhold til, hvad man kan forvente af en film, der foregår "in the hood". Der ridses blot lidt i overfladen, og det er bare ikke nok for en film, der så gerne vil være drama. Hvis alle ghettoproblemer kunne løses blot ved lidt snak og en danseopvisning, så ville verden være et bedre sted. Løsningen på alle problemerne får Honey til at fremstå mere sød og naiv end hård og sej. Det hele skal reddes af dansescenerne og de fede rytmer, der ganske vist er ganske vellykkede og yderst seværdige, men det er bare ikke nok for andet end 14-årige teenagetøser.
Masser af stjerner
Selvom det visuelt mest seværdige i Honey er Jessica Alba, der storsmilende hopper rundt i minimal påklædning, så er det på skuespilsiden ikke hende, der stjæler opværksomheden. Det er især den kun 14-årige rapper Lil' Romeo, som spiller en af Honeys gadebørn, der viser, at han kan andet end at kaste håndtegn. Mekhi Phifer er også ganske glimrende som den jordbundne fyr Chaz, der så gerne vil være mere end venner med Honey. Herudover er Honey fyldt til randen med cameos fra folk som Ginuwine, Jadakiss, Rodney Jerkins, Sheek og Tweet, men hvor ingen af dem formår at sætte deres fingeraftryk på handlinge, så overrasker Missy Elliott med rent faktisk at levere en fin lille præstation og stå for filmens eneste grin.
Bundlinien
Som film har Honey en troværdighed, der er lig nul, men det vil målgruppen ganske givet være komplet ligeglad med. Handlingen indeholder lige så mange overraskelser som menuen til en dansk julefrokost, og naturligvis lykkes det Honey at få hævn over den klamme pladechef, få en af ungerne ud af gadebandernes klør, redde økonomien for danseskolen og så lige finde tiden til opdage ægte kærlighed. Og det alt sammen på lidt under halvanden time. Så let er det vist kun på film.
|
Filmzonens karakter:
