|
Harrison Ford er stadigvæk med i toppen af Hollywoods mest efterspurgte skuespillere. Hans kontroversielle forhold til den mange år yngre Calista Flockhart har givet stjernen endnu en tur i rampelyset, men det er med udsigt til et comeback fra Indiana Jones, som snart kan opleves i en fjerde og sidste eventyrfilm, at fremtiden ser ganske lys ud for karrierens efterår. I mellemtiden står han dog med et svært valg. Skal han fortsætte karrieren med de alvorlige, spændingsprægede film eller lade sig dumpe ned til mere tyndbenede actionfilm med strejf af halvflæsket, gammelkendt Hollywood-humor? Tilsyneladende har gagen været meget høj på filmen Hollywood Cops – ikke desto mindre har filmholdet gjort et mindre scoop ved at få både sex-symbolet Josh Hartnett og netop Harrison Ford med på vognen. ![]() Joe og Halden har noget forskellige opfattelser af hvordan politiarbejde skal udføres, og da Joes deltidsjob som ejendomsmægler pludselig blandes ind i sagen, får det naturligvis konsekvenser for opklaringsarbejdet. Hollywood Flops At filmen både forsøger at tage sig seriøst ud og samtidig tilsætte komedielignende indslag er lidt af en hård blanding og kikser før det gode får fodfæste. Det er som om at filmens morsommere og spændingsfyldte indslag er gemt til sidst i filmen, og det er ærgerligt, da vi ellers her får Harrison Ford at se i en gedigen jagt efter røvere i noget som bringer tankerne tilbage til de gode, gamle Indiana Jones-dage. Der er ikke meget dybde, betænksomhed eller historie bag - Hollywood Cops er snarere et komplet rod fra start til slut. Spørgsmålene flyver i hovedet på seeren, men bliver aldrig besvaret, underplottet introduceres, men bliver aldrig fuldendt og samtidig er du faktisk ret ligeglad med de medvirkendes situation – hjertet sidder urokkeligt fast. Den førnævnte sekvens i slutningen af filmen er faktisk det eneste at glæde sig over, og det siger desværre meget om den kiksede galskab som man kan forvente. ![]() Bundlinien Instruktøren Ron Sheldon burde have holdt sig til den genre han så fantastisk har styret de senere år, nemlig sportsfilmene. White Men Can’t Jump, Tin Cup og Bull Durham er alle gode film fra hans hånd, men hans første forsøg på at opnå nye højder i andre genrer er mildest talt endt uheldigt. Hollywood Cops er et stort spild af en solid rolleliste – filmen kan måske underholde en regnfuld aften, når alt andet allerede udelukket, men derudover bør man holde sig væk fra denne ganske intetsigende film. |
Filmzonens karakter:Ikke anmeldt Brugernes karakter: Venter på stemmer Stem: ReklameCredits
Billeder |



Filmzonens karakter: