Den midaldrende og erfarne psykolog David Callaway (Robert De Niro) og hans familie lever tilsyneladende i bedste velgående i metropolen New York men da hans hustru (Amy Irving) begår selvmord, er han tvunget til at tage hele sin tilværelse op til revidering. Han beslutter sig for at hive teltpælene op og flytter sammen med datteren Emily (Dakota Fanning) til Woodland, en afsides beliggende soveby i upstate New York for at starte på en frisk…
Hvem gemmer sig for hvem?
De flytter ind i et stort gammelt hus ved udkanten af en skov – til ejendommen hører også en lille dam og en uhyggelig hule som straks ved ankomsten indfanger Emilys opmærksomhed. Deres nye naboer og byens sherif virker på overfladen flinke og imødekommende, men der er noget i deres opførsel som indikerer at ikke alt er hvad det synes. Det bliver snart mere end tydeligt for den traumatiserede David, at Emily er blevet meget stærkere påvirket af moderens selvmord end han troede. Hun vil ikke lege gemmeleg (som hun elskede at gøre med moderen), hun er blevet deprimeret, følelseskold og svær at trænge ind til. Davids kollega Katherine (Famke Janssen) ser bekymret til fra sidelinien ligesom Elizabeth (Elisabeth Shue), en hjælpsom lokal enlig mor der måske viser en romantisk interesse for enkemanden David. Derudover begynder der at ske mærkelige ting i huset – i nattens mulm og mørke skrives der beskeder til David ude på badeværelset med Emilys farvekridt. Beskeder som beskylder ham for at lade hustruen og moren dø. David konfronterer Emily med disse anklager men hun siger at det er en anden person i huset der skriver dem – hun siger at det er hendes ven Charlie. Er Charlie et imaginært fantasifoster eller findes han i virkeligheden? Efterhånden som filmen skrider frem begynder David og vi at tro på at Charlie er virkelig nok og en reel trussel imod familiens sikkerhed…
Den grundlæggende historie og karakteropbygning i Hide And Seek minder til forveksling om 2 ting – den første er en gennemsnitlig Stephen King roman og det er nok ikke uden grund. Specielt mange elementer fra Stanley Kubricks gysermesterværk The Shining fra 1980 samt andre nyere King-filmatiseringer, føles genbrugt i denne film – helt op til kameraet der ovenfra følger familien og deres bil der arbejder sig igennem det uvejsomme terræn i en af filmens indledende sekvenser. Den anden er M. Night Shyamalans effektive nyklassiker The Sixth Sense fra 1999, der ligeledes satte en traumatiseret psykolog overfor et barn som tilsyneladende forestillede sig, at der skete….overnaturlige ting. Alt i alt giver dette os en traditionel thriller der langsomt men sikkert, tager sig tid til at opbygge en urovækkende stemning før skeletterne rasler ud af skabene i sidste akt og gemmelegen bliver dødsens alvor.
Spørgsmålet er så om det lykkedes at skræmme os denne gang? Både ja og nej – den kriblende uro og spænding fungerer bedst i filmens første halvdel – miljøskildringen, portrætteringen af David og Emilys anspændte og fremmedgjorte forhold, bipersonerne som man ikke helt ved hvor man har og så fantasifosteret Charlie. Men når filmen så småt prøver at samle puslespillet for senere at kunne give os det plottvist som alle nyere gysere og thrillere med respekt for sig selv åbenbart skal have et par stykker af i disse post-The Sixth Sense dage, falder plottet delvist sammen. Det bliver til person jagter person som gemmer sig indtil en tredje person kommer forbi. Charlie bringes frem i lyset og hemmeligheden var ikke så chokerende og overraskende alligevel og filmens tvist virker en anelse påklistret og modsiges indirekte af hændelser der har fundet sted tidligere i filmen. Med så erfarne og gode spillere som Robert DeNiro og Dakota Fanning i de bærende roller, hvorfor er det så at filmen som helhed alligevel ikke løfter sig over det jævne?
Ikke helt vellykket
Svaret kan delvist findes i selve filmens dramaturgiske opbygning og bekræftes ved at lytte til instruktør John Polson og forfatter Ari Schlossberg på kommentarsporet. De to herrer kommenterer mange af de enkelte scener fra ide-stadiet til pay-off og man får indtrykket af, at filmen (specielt i sidste halvdel) består af netop en række enkeltstående scener der blot tjener deres egne individuelle formål og ikke filmens som helhed. Her skal hovedpersonen blive forskækket og bang! – der smækker døren og publikum hopper i sæderne. Godt, næste scene – nu er det en anden person der skal blive bange... Filmen lægger godt og solidt ud med historieopbygning og karaktertegning men den ved ikke helt hvordan den skal lande på benene og må derfor nogle gange ty til tarvelige tricks for at skræmme os undervejs. Den røde tråd bliver diffus hvilket i øvrigt også underbygges af, at der på denne DVD er vedlagt 3 forskellige slutninger i ekstramaterialet, hvor de 2 af dem er bedre og mere i overensstemmelse med filmens tone, end den familievenlige happy-end der sidder på filmen.
Skuespillerne og instruktøren bidrager også til filmens lidt skuffende forløsning. En hel generation af filmelskere er opvokset med Martin Scorseses fornemme filmkatalog, i hvilket ikke mindst Robert De Niro har stået for en perlerække af uforglemmelige roller – i flæng kan nævnes klassikere som Raging Bull, Taxi Driver, GoodFellas og Casino. Man kan derfor godt tillade sig at forvente noget udover det sædvanlige når De Niros navn pryder plakaten. I Hide And Seek er filmmagerne som førnævnt kraftigt inspireret af en række af filmhistoriens bedste gysere/thrillere – spørgsmålet er om Robert De Niro – måske den bedst skuespiller fra sin generation, kan levere en præstation der løfter en, om ikke andet traditionel genrefilm udover det sædvanlige? Tja – det må være svært når materialet ikke er mere originalt end det er – De Niro gør det generelt godt indtil manuskriptet tager et wrong turn og forvandler Hide And Seek fra en psykologisk thriller til en ’konstruktion’ med en start, midte og slutning inklusive den overraskende tvist (som vi alle godt ved kommer). Han får fint modspil af Dakota Fanning (som gjorde det godt i Man On Fire og War Of The Worlds) og hendes ualmindeligt creepy, stirrende og dybe blik, men det er af og til lige på grænsen til det monotone. Selvom det specielt med den asiatiske gyserbølge er blevet trendy med uhyggelige og hemmelighedsfulde børn, så kan det give bagslag hvis det er den eneste streng man spiller på.
Bundlinien
Hide And Seek er en seværdig thriller om ikke andet så for en god indledning og en Robert De Niro der prøver favntag med en lidt dybere rolle end der har været til rådighed i for eksempelvis de komedier han har spillet i de sidste mange år. Dakota Fanning gør en god men også lidt to-dimensionel figur og Elisabeth Shue og Famke Jannsen slipper hæderligt fra deres roller, som ikke har alt for meget kød på sig til at starte med. Men det føles som om at filmholdet delvist mister grebet om filmens retning undervejs og det svækker forløsningen, uanset at instruktøren selv i ekstramaterialet giver udtryk for at denne version er den stærkeste. Viljen er tilstede, skuespiltalentet er tilstede men visionen og udførelsen er for uoriginal og uinspireret til at løfte filmen over standarden indenfor genren.
|
Filmzonens karakter: