|
Succesen fra 2000, Tiger på spring, drage i skjul, satte Kina på verdenskortet. Ang Lee udvidede wuxia-genren og lavede en poetisk film, der både byggede på kærlighed, historie og ikke mindst action. Succes avler succes og to år efter kom så Hero. En film der byggede på samme principper som sin forgænger, men derudover har de to film intet med hinanden at gøre. Især kampsportsteknikkerne er de samme, men filmen er dog endnu større end Ang Lees klassiker.
![]() Efter ti år er alle tre legendariske lejemordere stadig i live og Qins hersker begynder at blive nervøs for sit liv. Men så dukker den mystiske kriger Nameless op. Medbringende har han de tre lejemorderes våben og herskeren beordre ham til at fortælle hvordan han en efter en besejrede dem. Men Nameless skjuler noget. Han beskriver hvordan han udnyttede lejemorderens egne evner til at besejre dem, men der mangler en enkelt detalje... Visuelt inferno Filmens instruktør, Zhang Yimou, brugte tre år på at udvikle historien. Han ville skabe en historie, der ikke bare var en kampsportsfilm, men en historisk film om oldtidens Kina. Hvor den gængse kinesiske film er drevet af personlig hævn, er dette en film der er drævet af ønsket om at afslutte en krig. Som Yimou selv har beskrevet det: "For ægte krigskunsthelte er hjertet vigtigere end sværdet". ![]() Genren hedder wuxia og handler om episke helte, der kæmper mod det onde med sværdfægterens ædle kunst. Filmene er typisk flamboyante og prægede af farverige kostumedesigns og overdådige kampscener. Samtidig bliver der som regel blandet lidt ære, kærlighed og mod ind i selve handlingen. Hero er en af denne slags film og er især et godt eksempel på hvordan den visuelle stil udnyttes til fulde. Store landskabsscener med farverige kostumer i front bliver set mange gange igennem filmen, og det er netop disse scener, der er de mest imponerende. En af filmens bedste af slagsen er en kampscene på vand. Dette er mere en ballet end en kamp og scenografien er helt i top. Bundlinien Hero er et visuelt inferno af smukke indtryk, der overfalder sin seer på den mest bestialske vis. Handlingen leger med dig, og det er en af den slags film, hvor ikke alt er hvad det ser ud til at være. Dette er blot en del af legen og selvom historien fænger, er det den visuelle del der virkelig blæser en væk. Når kameraet flyver henover landskaberne, med et skrigende rødt kostume i front, sættes der pris på kontrasterne og handlingsmæssigt er vi tilbage i en Kurosawa-inspireret handling, der virkelig imponerer. |
Filmzonens karakter:Ikke anmeldt Brugernes karakter: Venter på stemmer Stem: ReklameCredits
Billeder |



Filmzonens karakter: