Hellboy - Director's Cut (DVD)

Mængden af tegneserie-filmatiseringer ser ikke ud til at falde lige foreløbigt. Vi har efterhånden fået et godt indblik i klassiske figurer som Batman, Spider-Man og X-Men, og turen er nu nået til Hellboy. I forhold til mange af de andre, så har denne helt en lidt mere broget personlighed, et større cigarforbrug og en ordentlig mængde sarkasme. Kort sagt er Hellboy en fanden i voldsk og ikke mindst underholdende actionfilm.

Helvede tur – retur?
I filmens start, nærmere bestemt omkring 1944, er nogle skumle nazister, med en mystisk fyr ved navn Rasputin i spidsen, ved at tilkalde hidtil uanede kræfter. De vil åbne en port til den mørke side, nemlig helvede, men en række amerikanske soldater får spoleret denne plan. Inden porten bliver lukket, kommer der dog noget meget mærkværdigt igennem. Et lille rødt væsen, med et tilsyneladende stort temperament. Den amerikanske ekspert i det okkulte, Brutteholm, tager den lille skabning til sig og giver ham navnet Hellboy. Filmen tager nu springet til nutiden, hvor Hellboy er blevet stor, meget stor. Han er blevet opdraget af Bruttenholm, som har vist ham, hvordan man lever i det godes tjeneste.

Her, 60 år senere, er Rasputin vendt tilbage. Han har åbenbart fundet en bagdør til helvede, hvor han vil lukke en lang række monstre ind i vores verden, og endeligt overtage den. For at den plan skal kunne gennemføres er Hellboy en vigtig del, men han er af en anden overbevisning. Jagten på at stoppe Rasputin går ind, men vejen er lang, snørklet og fyldt med udfordringer. Sammen med hans nye babysitter, FBI-agenten Myers, en pige med pyrokinetiske evner, Liz Sherman og den telepatiske skabning, Abe Sapien, drager Hellboy til fjerne afkroge af kloden, hvor kampen om Moder Jords overlevelse skal stå.

Festfyrværkeri
Mike Mignola er manden, der har tegnet de tegneserier, som Hellboy er baseret på. Guillermo del Toro har instrueret, hvilket han også gjorde med filmatiseringen af Blade 2. Den cocktail af Mignolas dystre, men morsomme univers og del Toros evne til at bringe detaljerne op på det store lærred, er endt i en film som mange andre tegneseriefilmatiseringer godt kunne skæve lidt til. Den største ære for at Hellboy er blevet en succesfuld film, skal nok tilfaldes Ron Perlman. Med hans størrelse og en stemme, som primært gengives af subwooferen, var han et oplagt valg til rollen som helten fra det paranormale. At han selv uden makeup ligner den røde kæmpe, det gjorde formentlig ikke valget sværere. Han er da også ganske suveræn i rollen og de sarkastiske replikker leveres med en udsøgt timing og pondus.


Ingen superhelte-film uden action og her skuffer Hellboy på ingen måder. Han kan dog hverken svinge sig mellem skyskraberne eller styre andres tanker, men med hans størrelse og abnormt store seksløber rydder han ud i monstre, som kommer fra det hinsides. At han ingen frygt har, får ham ud i mærkværdige situationer og det giver os seere mange flotte og spektakulære actionscener. De fleste er lavet med både overbevisende CGI og stunts, men i ganske få tilfælde afslører CGI’en sig selv, hvilket dog ikke trækker meget ned i helheden, da det stadig er forbandet underholdende.

Som nævnt før, så er Ron Perlman eminent i titelrollen. Til at bakke sig op på skuespillerfronten, har han navne som John Hurt, der spiller Bruttenholm, mens hans store kærlighed, Liz Sherman, bliver spillet af Selma Blair. Hellboy er dog af natur en meget jaloux fyr, så da agent Myers, begynder at flirte med Liz, bliver hans indre vrede først vækket. Liz synes ikke det er nemt at date en knaldrød fyr, med nedfilede horn i panden, dette er grobund for mange af filmens sjovere scener. Den mest imponerende, udover Perlman, er dog Doug Jones som Abe Sapien, det ultrakloge fiskelignende gespenst. På trods af at han er sminket til fuldstændig uigenkendelighed, så formår han at give figuren både dybde og personlighed. Filmens force ligger helt klart i de interessante figurer, som vores hovedrolle omgiver sig med. Derudover er den sorte humor, nazister og masser af action altid en cocktail der, hvis det gøres ordentligt, virker ovenud godt i enhver actionfilm.


Directors cut
Hellboy er på DVD udkommet i to versioner. Den version man kunne se i biograferne, samt en directors cut, som er 10 minutter længere. Biografversionen udkommer som en 1-disk udgave, mens directors cut er en 3-disk, fyldt med ekstramateriale – det er sidstnævnte Filmzonen har anmeldt her. Undertegnede har ikke set biografversionen, men forskellene ligger primært i nogle scener, som giver lidt mere personkarakteristik, hvilket er lykkedes fremragende. Det er da også denne version som del Toro, ganske indlysende, selv foretrækker og ønskede i biografen. Grunden til at den blev klippet, var højst sandsynligt for at nå under de magiske to timers spilletid.

Bundlinien
Mike Mignolas farverige univers er fornemt blevet transformeret til celluloid. Rollen som Hellboy kunne næppe være mere velspillet, actionscenerne fungerer upåklageligt og humoren rammer plet. Enkelte kritikpunkter er der dog også. Historien kan til tider være en smule forvirrende, mens slutningen er et antiklimaks af de helt store. Det skal dog ikke afholde undertegnede fra at glæde sig til at se Hellboy og hans farverige vennekreds i den allerede planlagte toer.