Han er jokesmeden bag serier som Langt Fra Las Vegas og så er han blandt Danmarks absolut førende komikere. Thomas er hans navn, og selv sammes efternavn har stået model til det nye show, Hartmann X. Det er hermed sagt videre at det er en typisk Hartmann præstation; målrettet og velskrevet med sans for den vigtige pointe, men stadigvæk mangler der nogle skridt før toppen kan indtages.
Endnu en komiker med eget show
Det er blevet populært som komiker i det danske land at turnere rundt med eget show, for derefter at udgive det på DVD og tjene kassen. Markedet er i de seneste år blevet oversvømmet af stand-up udgivelser, men ikke alle personligheder har været på banen endnu. Det hul skal snart blive udfyldt, idet Thomas Hartmann nu også forsøger sig med eget show. Det er godt nok hans andet show igennem tiderne og er da slet ikke i nærheden af kollegaen Anders Matthesens geniale show fra 2000, men godkendt immervæk som en morsom og købeværdig oplevelse – specielt for fans af Hartmann og dennes omfangsrige snakkechatol. Som det også fortælles har netop Anden været en vigtig faktor, da showet skulle tilrettelægges. Det er som bekendt svært at styre løjerne selv og arrangere sit eget show fra bunden, og derfor har Hartmann ikke kunnet komme uden om sin gode ven.
Showet indledes af en nybegynder, der får mulighed for at varme op til aftenens hovedattraktion. Det er selvfølgelig Hartmann selv i forklædning – nem at gennemskue – og det er desværre den egentlige svaghed ved Hartmann X. John Buller Christiansen er simpelthen ikke sjov, på nær det sidste minuts tid han er på scenen, og dette giver ikke ligefrem en brændende varm velkomst, men tværtimod en endnu større frygt for spildte penge. Heldigvis forsvinder Buller efter femten minutter, og det andet set ud af tre kan begynde.
Fra Jon til dametasker
Med den platte galning, lumsksmilende og tatoveret på overarmen af vejen, kommer det som gør DVD udgivelsen rigtig fremragende. Thomas Hartmann er i store dele af showet i topform, og hvor er det forrygende at blive underholdt af en så klog og velformulerende komiker. Han tager fat i problemer fra egne oplevelser, barndomsminder og pointerne flyver hen over det veloplagte publikum. Timingen er utrolig skarp og ligeledes rammer de så hårdt at det er hylende morsomt. Eksempelvis fortæller han om lovliggørelsen af løgne, hvis blot det er godt skjult i et såkaldt haiku-digt. Et forfriskende og originalt forsøg på at ramme humoren, om end gammelkendte historier om kæresteproblemer selvfølgelig også er at finde i dette show. Vi slipper ikke helt for de sædvanlige gags om familien, vennerne og hadet til andre kollegaer, der dog i mange tilfælde kapper over før det bliver sjovt. Hvor ofte har vi ikke fået gentaget hvor fed Amin Jensen er eller hvor irriterende det er, at Preben Kristensen går sprællevende rundt?
At holde lilla pigetasker midt på Strøget, at Lundin har skiftet navn og når Popstars Jon får verbale tæsk, er Thomas Hartmann sjovere end nogen anden, men der er til gengæld ingen sammenhæng mellem de forskellige jokes, og det skaber et lidt uforløst indtryk af showet som helhed. Nogle steder er historierne ligefrem gennemskuelige og pointen er dukket op på hjernen, før Hartmann overhovedet er færdig med vittigheden. Alligevel er det sjovt og grinagtigt – men ikke nær så spektakulært overraskende som eksempelvis Mick Øgendahls pludselige kropsbevægelser. Det er ikke rammende for oplevelsen, men hr. Hartmann har nu altså kaliberen til at levere en bedre leverance af de - på papiret - unikke jokes.
Bundlinien
Hartmann X træner smilebåndet på en meget kynisk måde. Thomas er meget direkte i sin komik, og det gør sig gældende når Amin Jensen, Preben Kristensen og andre får tæsk. Det er ikke ligesom Anders Matthesen, som får sine angreb på andre formidlet på en charmerende måde, og dette kan godt blive lidt sørgeligt. Derfor får showet kun karakteren tre stjerner – firetallet kunne være nået, hvis ikke John Buller Christiansen havde givet førstegangsindtrykket et ordentligt slag i jorden. De fede pointer dumper ned fra himlen, men det er bare ikke nok til en topscore, idet resten kører på et upåklageligt normalt niveau.
|
