Harry Potter og Fangen Fra Azkaban (DVD)

Kombinationen af en ny instruktør (Alfonso Cuaron er ny mand på posten efter Chris Columbus), et markant mørkere look, seriens hidtil bedste historie og en trio af gamle kendinge i en helt anderledes film end sine forgængere, gør at Harry Potter og Fangen Fra Azkaban er noget ganske særpræget, men på samme tid særdeles vellykket. Denne anmelder kunne bestemt lide de første to film, men der var alligevel nogle smalle huller imellem, som om det mest af alt handlede om special-effekter og den visuelt storslåede nye verden, frem for historie og karakterer. Serien er dog med den seneste film på vej i den rigtige retning igen. Dette tredje kapitel er en mere moden fortælling end de første to og en mere komplet filmoplevelse med mere fokus på plottet og karakterernes udvikling – ikke mindst nu hvor vore helte er kommet i puberteten.

Tilbage til Ligustervænget
Vi møder atter Harry Potter (Daniel Radcliffe) hos sin onde onkel og tante, denne gang mere vred end nogensinde over sin plejefamilies grovheder mod ham. Det bliver endda for meget da tante Marge ved hendes besøg fornærmer Harrys forældre – han straffer hende med at bruge den forbudte magi og gøre hende en smule luftig. Efter at have afvist at bringe hende tilbage i normal tilstand, pakker Harry tasken og forlader det lille hus på Ligustervænget. Harry hopper på en mærkværdig bus og ender i London, hvor han atter genforenes med sine venner, Ron og Hermione (Rupert Grint og Emma Watson). Harry finder ud af at en morder ved navn Sirius Black (Gary Oldman) er brudt ud af fængslet Azkaban og at han kunne være til stor fare. På vej til Hogwarts bliver han konfronteret med en af Dementorerne – nogle sorte skikkelser som bevogter det sikre fængsel og som er på jagt efter Black – på toget som kører til troldmandsskolen.

Da Harry og resten af de unge troldmænd og hekse ankommer, opdager de at disse frygtindgydende Dementorer har taget plads omkring skolen, mens Black stadigvæk er på fri fod. I filmen finder man også en række underplots om, hvem af de nye professorer som er mistænkelige og det faktum at Hermione altid ser ud til at kunne være flere steder på én gang.

Mere dyster end nogensinde
Denne tredje film i serien, Harry Potter og Fangen Fra Azkaban er mere seriøs og langt bedre end sine forgængere, og samtidig lader det til at de tre hovedrollers vokseværk også er smittet af på udskiftningen af manden i spidsen af produktionen. Instruktør Cuaron er vokset med opgaven og demonstrerer her sit dystre, men friske håndelag på fornemste vis. Det er ikke kun tonen og atmosfæren som er blevet umådelig seriøs, selv Hogwarts og dens omgivelser ser mere realistiske og troværdige ud. Selv den kortvarige Quidditch-kamp er blevet mørkere og foregår tilmed i en storm. Historien er en smule tynd – ikke desto mindre formår Cuaron at bruge 2½ timer på den – men filmens større kompleksitet og detaljeringsgrad gør det tilgiveligt, og det store overblik som tydeligvis hviler på instruktørens skuldre, er roligt blevet overført til en effektfuld mundfuld lækkerier for øjnene. Men hvis det ikke havde været for denne opfindsomhed, ville det sandsynligvis være gået filmen dårligere.


Der er mange ting som tilfredsstiller seeren og som giver grund til at kalde denne film som den hidtil bedste i serien. Nogle morsomme sekvenser med Harry bringer latteren frem – for eksempel puster han tante Marge op til gigantisk ballonstørrelse, han kører med bus under den fantasifulde køretur igennem Londons gader og han redder Hermione og Ron fra fjenden Draco med sin usynlighedskappe i den faldende sne. Ligeledes er Dementorerne, vagterne fra Azkaban, fantastisk genskabte på film og afdøde Richard Harris er blevet vellykket erstattet af Michael Gambon. Skuespilpræstationerne er stærke over hele linjen, men især leverer de tre unge skuespillere i hovedrollerne og Gary Oldman samt ikke mindst David Thewlis, som spiller den nye lærer i mørkets kræfter, fremragende præstationer i deres respektive roller.

Bundlinien
Når den er bedst er Harry Potter og Fangen Fra Azkaban derfor en god og atmosfærefyldte milesten i Potter-kronologien, ikke langt fra at være den komplette filmoplevelse på egne ben. Vi går i hvert fald en dyster, men i den grad lovende tid i møde for J. K. Rowlings supersælgende troldmandslærling på det store lærred.