Det tekniske
Det er nogle ypperlige billeder, som Robby Müller indfanger i Dead Man, og heldigvis får den fremragende fotografering en næsten ligeværdig behandling på dette anamorfiske 1.77:1 widescreen-transfer. Der er ikke skyggen af fejl eller artefakter i billedet, og edge enhancement, aliasing og uskarpheder skal man kigge godt efter for at få øje på. Kontrasterne er i det store hele også ret tilfredsstillende, om end det sorte nogle steder er lidt for gråt. Det eneste som for alvor trækker ned er derfor visse steder med grain – specielt i de lysere billeder – men alt i alt er dette et nydeligt transfer.
Lyden kommer som ved de andre udgivelser i Jarmusch-serien i Dolby Digital 2.0-kvalitet, men dette passer fint til denne nærmest klaustrofobiske indadvendte oplevelse, som specielt gør opmærksom på sig selv via Neil Youngs sjældent stillestående om end rodede musikside. Dialogen er tydelig og klar, lydniveauet er tilpas og uden at revolutionere yder dette 2.0-spor filmen tilpas med respekt.
Ekstramateriale
Heller ikke på denne sjette og foreløbigt sidste udgivelse i Jarmusch-serien er der noget ekstramateriale overhovedet.
Konklusion
Det er fornemt at Jim Jarmuschs første seks film nu udkommer på DVD herhjemme, og Dead Man er bestemt én af hans film man ikke må snyde sig selv for. For selvom der hverken er ekstramateriale eller surroundlyd fremstår udgivelsen teknisk udmærket, og selvom der er store muligheder for, at man falder i søvn eller frustreret opgiver at finde mening med galskaben, er der mindst lige så store muligheder for et uforglemmeligt meditativt syretrip. Personligt befinder jeg mig et sted midt imellem – men døm endelig selv!
|
Filmzonens karakter: