|
En af filmåret 2006's mest roste og succesrige film blev en tysk debutants STASI-drama, som både tog publikum og kritikere med storm verden over. De Andres Liv kronede for nylig et fornemt år med også at hjemtage en Oscar for bedste udenlandske film, og lad det være sagt med det samme: Alle de rosende gloser og mange priser kan ikke være mere fortjente.
![]() Debutanten i kontrol Debuterende manuskriptforfatter og instruktør Florian Henckel von Donnersmarck brugte årevis på at dykke ned i STASIs arkiver, og det kan i den grad mærkes i en enestående velfortalt og grundig historie. Fokus er lagt på STASIs ukontrollerede overvågning i midtfirserne, og handlingen centreres omkring den punktlige kaptajn Gerd Wiesler (Ulrich Mühe), som i døgndrift overvågner den populære østtyske teaterdramatiker Georg Dreyman (Sebastian Koch), som han mistænker for at være forræder. Den ellers effektive og hårdføre kaptajn begynder dog som undersøgelsen skrider frem lige så stille at knytte sig til den sympatiske dramatiker og – ikke mindst – dennes tillokkende kæreste (Martina Gedeck), og fra det mørke overvågningsloftrum udstiller Donnersmarck ømt Wieslers ensomhed og voyeuristiske behov for at leve igennem de selv samme mennesker, han ellers er sat til at spionere. ![]() Tvivlen og menneskeligheden Tvivlen over for betonkommunismen begynder for alvor at melde sig i Wieslers sind, da han ikke kan lade være med at gribe ind overfor en gusten DDR-minister, som seksuelt udnytter og afpresser Dreymans kæreste. Herefter står STASI-kaptajnen hermed ved sit livs vigtigste moralske korsvej: Han må beslutte en gang for alle, hvis side han er på, og om er han i stand til at overskue de eventuelle konsekvenser et sideskift vil medføre. Denne sympatiproblematik stilles tilskueren også overfor, og et af de fascinerende elementer i denne film er, at så godt som ingen figurer synes hverken at være entydigt helte eller skurke. De er derimod ualmindeligt menneskelige. De Andres Liv starter ud med at handle om STASI-systemet, men når rulleteksterne overtager skærmen går det op for tilskueren, at man i virkeligheden har været vidne til en nænsom og fremragende dissekering af den menneskelighed som – på godt og ondt - gemte sig bag systemet. ![]() Bundlinien Ydermere er dette en af de mest spændende og fængende thrillere, denne anmelder har set i lang tid, der pakkes ind i en flot, nærværende og kølig æstetik, som gyser og betager på én gang. Mod alle odds lykkes det også Donnersmarck at jonglere med sprængfarlige temaer som magt, kærlighed og big brother-overvågning, uden at ryste på hånden eller miste fokus i et splitsekund. Historien arbejder sig stille og roligt helt ind under huden, hvor det for alvor kan mærkes, og man ender ud med at fængsles, betages og berøres i så høj grad, at man ikke glemmer denne oplevelse i meget lang tid. Stemningsfuld musik af Oscar-vinderen Gabriel Yared og den samlede tyske skuespillerelite i topform kroner værket, og det er få film – hvis nogen – der i år vil nå De Andres Livs filmiske højder i hjemmebiografen. |
Filmzonens karakter:Ikke anmeldt Brugernes karakter: Venter på stemmer Stem: ReklameCredits
Billeder |




Filmzonens karakter: