|
Nick Naylor (Aaron Eckhart) er de amerikanske tobakskompagniers bedste lobbyist, han bliver sendt ud i marken når industrien er under kritik (hvilket sker ofte!). Han formår med sin ukuelige charme at sno sig ”uden om" centrale problemstillinger og samtidig overbevise befolkningen om at der intet farligt er ved at være ryger. Karrieremæssigt kører det på skinner for Nick, men privat gør det ikke. Han er fraskilt og når hans søn kommer på besøg bliver han nødt til at tage med på tur til flere amerikanske storbyer i forbindelse med farens arbejde. Han er uden tvivl opslugt af sit job og det ligger også som en tung sky over ham og hans ekskone, at det var grunden til at de blev skilt. ![]() Filmen har flere kendte skuespillere med som bi-roller. William H. Macy er en senator der ønsker at alle cigaretpakkerne i USA bliver mærket med et dødninge-hoved som advarsel og teksten "POISON" henover pakken, næsten ligesom vi kender herhjemmefra. Dette vil betyde økonomisk tilbagegang for tobakskompagnierne og derfor er det op til Nick at forhindre senatoren i at få det gennemført ved en høring i Kongressen. J.K. Simmons (redaktionschefen fra Spiderman-filmene) spiller Nicks chef, B.R. og er et sjovt tillæg til filmens i forvejen sorte humør, han er typecastet til rollen og opfører sig lige så tosset som man er vant til at se ham. Heather Holloway (Katie Holmes) er journalisten der forsøger at få fat i et scoop, ved at interviewe Nick. Hun bliver tiltrukket af hans charme og de indleder et hedt fysisk forhold. Holmes burde have haft en større rolle, da hun åbenlyst har potentiale til mere end det hun viser her, hendes rolle er for lille om end meget betydelig. ![]() Filmen er et portræt af det dobbeltmoralske USA i dag. Den er så politisk ukorrekt at den ikke ville have haft succes hvis den ikke samtidig var præget af sort humør. For emnerne den berører, er enten tabubelagte, eller også til stor diskussion i pressen. For eksempel vil kræftpatienter finde det mindre morsomt at der i starten af filmen bliver gjort grin med en dreng der lider af sygdommen, os andre derimod vil kunne se det dobbeltmoralske i hele situationen og finde den latterlig morsom. Eckhart er brilliant som spindoktoren uden moral, han minder på mage måder om Yuri Orlov (Nicolas Cage), fra Lord Of War. Nick vender også det negative i branchen på hovedet og ser det som noget positivt, hvilket vil forbavse de fleste biograf-gængere. Klart en af årets bedste oplevelser i biografen, og meget anbefalelsesværdig. |
Filmzonens karakter:Ikke anmeldt Brugernes karakter: Venter på stemmer Stem: ReklameCredits
Billeder |



Filmzonens karakter: