Nacho Libre (biograf)

Jack Black er tilbage, han har denne gang taget den lidt usædvanlige rolle som Ignacio. En munk på et børnehjem i Sydamerika, han er kok og må affinde sig med at der ikke er råd til ordentlige madvarer til børnene. Den smukke nonne Sister Encarnación (Ana de le Reguera), kommer til børnehjemmet, Ignacio bliver forelsket i hende og indser, at for at imponere hende bør han følge sin egen drøm om bedre forhold på børnehjemmet. Heldigvis er der en luchador (mexicansk wrestling) turnering i lokalområdet og Ignacio tilmelder sig sammen med en hjemløs.

De taber dog kampen og må skuffet gå i omklædning-lokalet. Men så får de alligevel penge, fordi arrangøren mener at de er så latterlige at de med det samme er blevet en publikumsmagnet. Ignacio fortsætter med at tilmelde sig turneringer, tabe dem og derefter få præmiepengene udbetalt. Hans ønske om at imponere Sister Encarnación bliver nu til virkelighed, råvarerne til madlavningen bliver bedre og han kan nu lave ordentlig mad til børnene. Men samtidig må han ikke afsløre for de andre på børnehjemmet at han er luchador, da de opfatter det som en synd. Spørgsmålet er blot hvor længe det kan lade sig gøre for Ignacio at hemmeligholde det…

Jack Black fik sit gennembrud i Hals Store Kærlighed fra 2001, derefter er det karrieremæssigt gået ned af bakke for ham (på nær en god præstation i King Kong) og Nacho Libre er hans største hovedrolle i de sidste 5 år. Desværre leverer filmen ikke hvad den viser i den morsomme trailer, skuespillet er udmærket, men historien og humoren falder helt til jorden. Problemet ligger i at filmen tager sig selv for alvorligt, instruktør Jared Hess burde have forsøgt at lave mere komedie ud af filmen. Og samtidig benyttet Jack Black på den rigtige måde. Derudover er birollerne for svage i forhold til Blacks karakter, dvs. de burde have været bedre portrætteret og mere uddybet end de bliver. Nonnen er desværre overflødig for filmens handling for hun er ikke hans primære drøm, det er børnene. Hun er startskuddet for at han kommer til at tjene penge, men det virker ikke gennemtænkt da det ligeså godt kunne være sket før hun til børnehjemmet.

Til filmens forsvar skal det dog siges at kampscenerne er flot instrueret og der er uden tvivl blevet brugt professionelle luchadors til koreograferingen af dem. Selvom jeg aldrig har brudt mig om wrestling, er kampene det eneste jeg synes var godt ved filmen. I modsætning til TV, så ser det ud som om de slår i hinanden og opfindsomheden i udførelsen af dem er høj. Desværre må det siges at når en komedie med Jack Black ikke er sjov, så bliver man skuffet som publikum. Og man forlader salen med et indtryk af at have fået en dårlig filmoplevelse. Jeg håber personligt at Black bevæger sig videre og får en bedre rolle, i en bedre film næste gang. For han er jo sjov, bare ikke i Nacho Libre.