|
Vi har alle prøvet det flere gange i livet, enten at være heldig eller uheldig. Men Ashley Albright (Lindsey Lohan) er med sit usædvanlige held, den menneskelige udgave af Fætter Højben. Hun har succes på jobbet, har netop mødt en af Amerikas mest eftertragtede ungkarle og skal stå i spidsen for at arrangere et kæmpestort maskebal for jetsettet i pladebranchen. ![]() Allerede efter 5 minutter kan man ikke undgå at sammenligne Ashley med Alicia Silverstone fra Clueless, hun er ligeså sukkersød, teenageagtig og overfladisk som hende. Derudover er hun heldig udover det sædvanlige, hvilket enkelte gange kan være sjovt og sødt, men som for det meste giver en lyst til at krumme tæer og gemme sig bag sæderne i pinlighed. Hun bliver først mere interessant at opleve når hun har mistet sit held, og det går op for hende hvor vigtigt det er at have gode venner og være lykkelig. Desuden indser hun hvor forkert hun har brugt sit held på sig selv, istedet burde hun have brugt det på sine nærmeste. Dette er samtidig moralen i filmen. Jake bliver efter kysset forvandlet til lidt af en ungkarl selv, han redder Damons liv til maskeballet og kan nu få alle sine drømme realiseret, derefter går det som smurt for Jake, og bandet oplever succes pga. hans nye held. Han møder tilfældigt Ashley og hjælper hende på rette vej, efter hun har mistet sit arbejde. Han opdager hvor uheldig hun er og han hjælper hende med at indse at det ikke er så slemt som hun gør det til, han taler jo af erfaring, og desuden vil det på et tidspunkt vende for hende ligesom det gjorde for ham. Ingen af dem har dog endnu opdaget at de kyssede hinanden til maskeballet. ![]() Efter at have kendt Jake i et stykke tid opdager Ashley at det netop var ham som hun kyssede til maskeballet, og hun skal bestemme sig for om hun vil have sit held tilbage. Men samtidig grubler hun over tanken om, at han samtidig vil få sit gamle uheld tilbage og hun står tilbage splittet i spørgsmålet om det. Hvad er vigtigst, hendes egen eller hans lykke. Moralen kommer i slutningen af filmen, og den bliver desværre lidt overflødig, for man har været klar over det lige siden Ashley mistede sit held. Filmen er meget forudsigelig og på ingen måder nyskabende, de mange product-placements skærer i øjnene og man er tvivl om det er en film eller en reklame på over 100 minutter? En lille, men samtidig utrolig irriterende ting er at Jakes lillesøster er blevet dårligt synkroniseret af en voksen kvinde(!). De fleste af komediescenerne er direkte platte, dialogen er for det meste akavet og moralen bliver leveret som dobbeltkonfekt. Just My Luck er simpelthen for ringe, og har ikke haft heldet til at imponere mig. |
Filmzonens karakter:Ikke anmeldt Brugernes karakter: Venter på stemmer Stem: ReklameCredits
Billeder |



Filmzonens karakter: