Kan man lave en film, der er så modbydelig ond at man mest af alt har lyst til at kaste op efter man har set den? Man kan i hvert fald prøve. Og det gør instruktør Eli Roth...

Mange af Ang Lees gode idéer er så afgjort udført med stil i The Hulk, men alligevel sidder man, efter at biografens udgange er åbnet og de første rulletekster drøner hen over skærmen, med en lettere skuffet og bitter smag i munden...