Garfield 2 (Dansk tale) (biograf)

Endnu engang bliver verdens mest kendte kat vist frem i de danske biografer. Og endnu engang bliver stemmen leveret af Tommy Kenter. Garfield 2 er lavet til børn og man bør være forberedt på at komikken i filmen er på stadie med hvad et barn på 10-12 år synes er sjovt. Jeg synes at forgængeren var en skuffelse, for jeg er selv fan af tegneserien og fandt det fornærmende at FOX havde valgt at målrette filmen til børn, i stedet for at fokusere på den store skare af voksne fans som der utvivlsomt findes overalt.

Garfield har nu affundet sig med at dele sin lænestol og ejer med Futte, hunden som kom til i forgængeren. Haralds (Breckin Meyer) og Lisbeths (Jennifer Love Hewitt) forhold har udviklet sig, og nu føler Harald at tiden er inde til at fri til hende. Lisbeth skal til dyrlægekongres i London, og Harald vil overraske hende med et romantisk frieri. Derfor rejser han til England, men opdager ikke at Garfield og Futte er med i bagagen.

Samtidig på et kæmpestort gods udenfor London er en utrolig velhavende enke død og har testamenteret hele sin formue til sin kat, Prince, der ligner Garfield på en prik. Denne kat er også velernæret og lad som sin dobbeltgænger. Men den døde enkes nevø, Lord Dargis (Bill Connolly), føler sig snydt, og han kan først arve pengene og godset efter at Prince er død, derfor forsøger han at gøre kål på den orangestribede kat. Ved et tilfælde, bliver kattene forvekslet og byttet rundt, og nu er det op til Garfield at undgå den onde nevø, men samtidig nyder han at have tjenere til at opvarte ham med mad konstant. Prince må affinde sig med at bo på hotelværelse med Harald og Futte. Spørgsmålet er nu, om de kan finde ud af at vende tilbage til deres oprindelige hjem igen.

Den danske synkronisering af de amerikanske skuespillere er svær at vænne sig til, modsat er det dog med hensyn til Garfield, Prince og de andre dyr. Tommy Kenter er glimrende som den orange-stribede kat, og formår at give katten en personlighed med sin stemme, som jeg ikke tror andre danske skuespillere ville kunne.


Fordi det var en børnefilm, så var anmelderne blevet tilbudt at tage deres børn eller mindre søskende med til presse-screeningen. De børn som var med i salen, grinte når Garfield skejede sig ud og begyndte at danse eller lave grimasser, en befriende ting når man er vant til at sidde musestille i mørket, og et succesfuldt bevis på at Garfield 2 er lavet til børn.

Instruktør Tim Hill, har ikke overset de voksne helt. Der bliver leveret enkelte jokes som flyver over hovedet på de små og giver et solidt grin hos deres forældre. Dette er med til at gøre filmen tålelig for de voksne, hvis de ikke er til falden-på-halen- og pruttekomik, men heldigvis er jeg en barnlig sjæl, så det blev aldrig rigtig plat for mig.


Man skal ikke bedømme filmen for at være mere end en børnefilm, den kommer med en god og letforståelig morale om at penge ikke er alt. Den bør kunne fise ind på lystavlen hos børn på 10-12 år, men samtidig tror jeg ikke de vil kunne tage det til sig, for de er endnu ikke i den fase af deres liv, hvor penge og status har førsteprioritet. Men jeg kan jo tage fejl!

De sidste 45 minutter er meget langsommelige, og man føler desværre trang til at forlade biografen i utide. Filmen tager sig selv for seriøst til sidst og slutningen trækker i langdrag, dette kunne være i orden hvis ikke skuespillet mellem personerne var lidt kejtet og pladder-romantisk. Men på den anden side så skal det hele jo ende lykkeligt, ligesom i eventyr.


Til slut kan jeg sige at Garfield 2 er udmærket underholdning, hvis du vil se film med dine børn. Jeg vil endda strække mig til at sige at den er bedre end forgængeren. De gode animationer bliver støttet af nogle vel-castede danske stemmer til dyrene. Desværre bliver man udsat for gabe-koncert hen ad slutningen, og en velfortjent tissepause kan derfor nydes.