DareDevil (biograf)

Af Lars Haslev, d. 29. marts 2003 kl. 20:00

Hvor vi i en periode næsten blev bombarderet med den ene krigsfilm efter den anden – Saving Private Ryan og Black Hawk Down for bare at nævne et par stykker – er det en ny epoke som filmselskaberne har taget hul på de seneste år. Disse griske pengemaskiner har fået øje på de udvalgte medlemmer af homo sapiens, som i en blanding af traumer fra barndommen og usædvanlige hændelser, får tildelt superkræfter og et stramtsiddende sæt tøj.

DareDevil er seneste skud på stammen på denne front, men det store spørgsmål om hvorvidt den kan indfri de høje forventninger og løfte arven fra den succesfulde Spider-Man bliver mere dybdegående besvaret i denne anmeldelse.


Når blindhed gør godt
Filmen tager udgangspunkt i en af de mere kendte historier fra den snart 40-årige tegneserie – skabt af mesteren Stan Lee selv, der i øvrigt også står bag den spindelvævsfarlige kollega og de dystre X-Men. Den kun 12-årige Matt Murdock mister ved en ulykke en af kroppens vigtigste sanser, synet, men dette påvirker på magisk vis alle andre sanser i den positive retning. De fungerer nu med overmenneskelig akkuratesse og skarphed. Nu hører han eksempelvis langt bedre end før naturens uheldige indgreb. Faderen med fortiden som en lovende bokser, Jack Murdock, er nu håndlanger for en gangsterboss og det er netop ved en af disse jobs at lille Matt forarges og flygter – dette bevirker endvidere en skrækkelig radioaktiv katastrofe; den føromtalte ulykke som rammer ham for liv.

Fra hustag til hustag går det med fart over feltet, og Matt udviser langt mere behændighed end selv superløberen Wilson Kipketer og fodboldsprinteren Dennis Rommedahl tilsammen. New York bliver godt besøgt af den unge fyr med sine nye superkræfter, og de stærkt forbedrede balanceevner gør ham i stand til at kravle op og ned af lodrette jernrør og samtidig hoppe rundt næsten hvorhen han lyster. Da hans far pludselig bliver dræbt af mafiabossen sværger Matt dog på at bruge sin kræfter på noget mere politisk korrekt. Missionen er nu at hjælpe byens borgere eller rettere sagt hævne sig, for nu er der skurke som skal have kollektive røvspark.


Det går dog ikke så godt på den sociale side af livet. Jovist har den nu 20-årige og advokatuddannede Matt Murdock et kørende liv, men det er ikke helt håndgribeligt at skulle leve to af slagsen. Om dagen repræsenterer han nemlig de mennesker, samfundet har trådt på med sit magthavende. Om natten er han DareDevil – eller på dansk Dæmonen - en maskeret hævner, der vier sine sanser og sin styrke til at kæmpe for lov og orden. Hans liv bliver dog vendt på hovedet, da han møder den smukke og velhavende Elektra, hvis mandlige forælder senere skal vise sig at have stor betydning for Matts syn på livet, bogstavelig talt. I blinde må han forhindre superskurken Kingpin og dennes lejemorder med det næsten selvdræbende navn Bullseye i at likvidere Elektras far – og ikke mindst hende selv.


DareDevil (2003) Filmzonens karakter:
Ikke anmeldt

Brugernes karakter:
Venter på stemmer

Stem:

Reklame

Credits

Instruktør:
Mark Steven Johnson
Producer:
Bruce Devan
Bernard Williams
Gary Foster
Kathleen M. Courtney
Bill Carraro
Kim H. Winther
Arnon Milchan
Skuespillere:
Ben Affleck
Jennifer Garner
Colin Farrell
Michael Clarke Duncan
Jon Favreau

Billeder


Copyright © 2002-2006 Spice51 ApS. All rights reserved.