Seabiscuit (VHS)

Af Christian Kruse, d. 4. april 2004 kl. 13:30

Filmzonen har kun haft VHS-udgaven af Seabiscuit imellem hænderne, og derfor er der ingen vurdering af hverken ekstramateriale eller billed- og lydkvalitet som forefindes på DVD-udgaven.

Efter sin rolle i Spider-Man var der noget helt særligt, der fratrak alles mulighed for at forbinde Tobey Maguire med endnu en seriøs film. Seabiscuit blev stemplet som endnu en pigefilm uden potentiale, men en mere forkert holdning er næsten umulig at opdrive. Seabiscuit er en imponerende film, der tilmed er autentisk.

Fra krise til sejr under Depressionen
Vi befinder os i USA under udgangen af Den Store Depression. Landet befinder sig stadig i en dyb økonomisk krise, hvor de rigeste er gået bankerot med deres store formuer, mens den menige mand må kæmpe for sin overlevelse i et land med udpræget arbejdsløshed. Der er dog ét fast ikon, som kan samle den splittede nation, og det er den evigt undertippede hest Seabiscuit. Reddet af jockeyen Red Pollard er den mod alle odds strøget direkte mod toppen, hvor den vinder over de stærkere og langt mere erfarne jockeys på dens håb og vilje som eneste styrke. Samfundet ser det store håb i hesten og manden, der formår at samle nationen og for en stund kan smide alle tanker om ubetalte regninger væk. Igennem filmen følger vi historien om de tre mænd, der sammen sendte Seabiscuit til tops. Jockeyen Red Pollard er den ene, finansmanden Charles Howard den anden, mens landmanden Tom Smith også er draget ind i ridesporten, da industrien ankom til hans hjemegn. Historien strækker sig nu over godt tyve år, hvor vi følger Seabiscuit fra bund til top.

En inspiration af en film
Det kunne derfor godt frygtes, at Seabiscuit bare er endnu en inspirerende feel-good film omkring en hest, der gør alt det umulige og får os alle sammen til at føle os lettede over tilværelsen. Til dels er filmen godt nok også dette, men den er langt dybere og spiller på en række eminente, historiske strenge. Fra Depressionens begyndelse mærker man den dybe splittelse mellem hest og jockey, præcis som USA var på vej mod økonomisk ruin og dyb splittelse. Landet og hesten kommer dog hurtigt på fode igen, og viser sig at blive bedre og mere forenet end det var tidligere. Den almindelige arbejder identificerer sig hurtigt med den undertippede hest, og nationen ser et nyt ikon til at hjælpe sig ud af krisen. Det gør Seabiscuit til en dyb og bred film, der langt fra har et simpelt og banalt plot om en hest og dens ejer. Seabiscuit er imponerende, underholdende, og de 132 minutter flyver forbi med en inspirerende eftertanke i sindet. Nomineringen til en Oscar for årets bedste film er fuldt ud fortjent.

Den seriøse Tobey
Skuespilsiden har også gode points at hente, især med en stærk trio i de tre mænd, vi følger igennem filmen: Jeff Bridges, Chris Cooper og Tobey Maguire. Sidstnævnte fortsætter den mere seriøse stil fra Æblemostreglementet og ender som en fuldt ud troværdig jockey, som man føler med hele filmen igennem. Jeff Bridges er en smule på den svage side, mens Chris Cooper som altid brillerer med sin evne til karakterskuespil.

Konklusion
Seabiscuit er en veldrejet og dybt inspirerende film, som klart kan anbefales. Historien er bred og dyb, og historien er velspillet med en stærk trio i front.

Seabiscuit (2003) Filmzonens karakter:
Ikke anmeldt

Brugernes karakter:
Venter på stemmer

Stem:

Reklame

Credits

Instruktør:
Gary Ross
Producer:
Jane Sindell
Gary Ross
Frank Marshall
Kathleen Kennedy
Skuespillere:
David McCullough
Jeff Bridges
Paul Vincent O'Connor
Chris Cooper
Michael Ensign

Billeder


Copyright © 2002-2006 Spice51 ApS. All rights reserved.