|
Han er stadig i en skuespillers bedste alder og har alligevel mange år på bagen. Således kan den vordende superstjerne, som mange kender fra både Disturbing Behavior og In The Bedroom, lettest beskrives. Vi kender måske ikke til mange af hans tidligere film, men flere har været ufortjent tilsidesat og det er dem som Filmzonen vil kigge nærmere på i dette miniportræt af Texas gutten Nick Stahl.
Debut som 4-årig Han blev født den 5. december 1979 og voksede op i Dallas. Der skulle kun gå fire år herefter før fremtiden var fastlagt. Lille Nick ville være skuespiller og debuten kom allerede i reklamer og på det lokale teater, kort efter at benene havde lært at gå af sig selv. Det mindre gennembrud kom i form af et par tv-film. I 1991 medvirkede han således i filmen Stranger at My Door og i 1992 fulgte han op med Woman with a Past. Disse gav ham den erfaring som var nødvendig, for at vinde sin næste rolle. Og hvilken næste rolle. Instruktøren Mel Gibson valgte ham i Man Without A Face til at spille overfor sig. Nick Stahl spillede Chuck Norstadt, en lille dreng som bliver gode venner med en ensom fremmed, hvis ansigt er rædselsfuldt ændret i en ulykke. I denne lærte han en hel by om tolerance. Skuespilpræstationerne var gode, men desværre havde offentligheden ikke fået ordentlig øje på den og den blev ingen publikumsmæssig succes. Samarbejde med de kendte Arbejdet i Hollywood fortsatte dog ufortrødent og det næste projekt blev Safe Passage i 1994, som havde Susan Sarandon i hovedrollen. Her spillede han en af hendes sønner og gjorde det udmærket. Samarbejdet med de store stjerner fortsatte og samme år fik han tildelt en rolle i Walter Matthaus tv-film, Incident in a Small Town. Og efter at den unge teenager havde medvirket i den Disney-støttede Tall Tale vendte Stahl atter tilbage til tv-produktionerne med familiedramaet Blue River i 1995. Skiftende mellem mainstream og mere udfordrende arbejde begyndte han nu at arbejde for et lidt ældre publikum med filmprojektet Eye of God i 1997. Filmen var introduceret på Sundance Filmfestivalen og var et selvstændigt krimidrama.
Gennembruddet Nick Stahl hoppede i 1998 på den genre, som efterhånden var begyndt at komme på mode: den enorme mængde teenagefilm. Disturbing Behavior var en historie om en gruppe teenagere som begynder at undersøge nogle sære begivenheder i en lille by, som tilsyneladende stammer fra rumvæsner. Her spillede han blandt mange andre sammen med Katie Holmes. Samme år blev det sandelig også til en rolle som en Charlie soldat, der dør alt for ung i Terrance Malicks krigsfilm, The Thin Red Line, i godt selskab med nogle af de største navne i Hollywood. Med to film målrettet mod to forskellige publikummer blev Nicks karriere ikke helt ensformig. Og da begge samtidig blev store succeser, så var den fortjente stjernestatus lige om hjørnet. Flere tilbud lurede nemlig i postkassen. |
Fødselsnavn:Nicolas Kent Stahl Fødselsdato: 5. november 1979 Fødselssted: Harlingen, Texas, USA Reklame |





Fødselsnavn: